Påskekursus på Toggerbo (for radiser)

09-04-2017 19:52 til 15-04-2017 20:52

Toggerbo Spejdercenter

Tidspunkt: 9/4 2017 00:00 - 15/4 2017 17:00

Toggerbo Space Travels søger frivillige spejdere til at deltage i den første turistfart i rummet. Med de nyeste teknologier inden for rumfart vil vi besøge fjerne planeter i galakser langt ude, hvor der venter kulturer som i aldrig vil kunne forestille jer. I vil blive grundigt introduceret til lokalbefolkningen og få et indblik i de vigtigste aspekter af deres kultur og dagligdag.

Turen kommer til at vare fra søndag d. 9. april til lørdag d. 15. april 2017. Flyvebasen er lokaliseret på Toggerbovej 1, 8420 Knebel. Læs mere på toggerbo.dk/paaske og tilmeld jer her på siden inden den 1. marts.

 

Generelt om påskekurset

Radiserne er patruljeledere og patruljeassistenter i Bellahøj Trop. Man tager afsted som patrulje på 4-6 spejdere der i løbet af ugen laver mad, sover og tager på aktiviteter sammen. Særligt forventes det i vid udstrækning at patruljen klarer sig selv, hvorfor vi herfra Bellahøj kun sender de ældste afsted der må formodes at kunne klare det meste, selv i dårligt vejr og lignende.

Dette arrangement kan tilbydes til blot 300.- da kommunen refunderer en stor del af prisen, idet der er tale om et kursus. Denne støtte er vi imidlertid kun berretiget til såfremt vi kan dokumentere deltagelsen i form af et kursusbevis.

Får man ikke et kursusbevis, hænger man altså selv på regningen! Vi beder forældre om at læse nedenstående punkter grundigt, da man selv skal betale det fulde beløb på op til 1600 kr. såfremt:

  • Man melder fra i utide (dvs. en måned inden kurset), medmindre det skyldes sygdom
  • Man tager hjem/bliver hentet i utide fra kurset, medmindre det skyldes sygdom (hjemve er ikke en sygdom)
  • Man bliver hjemsendt fra kurset. Det er set at spejdere der ikke følger de ellers rimelige anvisninger fra centeret, kan blive sendt hjem. Opfør jer ordentligt og gør som der bliver sagt! Afstå særligt fra medbringe cigaretter, alkohol eller andre usmarte ting I udemærket ved ikke hører til på en spejdertur.
  • Man ikke afleveret sit kursusbevis i tide efter hjemkomst. Det er ingen undskyldning at der er blevet væk, for vi får ingen støtte fra kommunen uden. Indtil kassereren har fået lavet en kopi til regnskabet er beviset altså en check på godt 1600.- Så pas godt på det!
Hvis du har særlige ønsker til hvem du gerne vil i patrulje med på kurset kan du notere dette i kommentarfeltet ved tilmeldingen. Vi vil sørge for at I får mulighed for at komme med feedback til vore patruljeudkast inden vi tilmelder jer. For at dette kan lade sig gøre er det derfor nødvendigt at I tilmelder jer inden den 1. marts!
Pris: 300,00
Samlet antal pladser: 20
Ledige pladser: 19

Tilmelding til dette arrangement lukker 01-03-2017 00:00

Hvor

Toggerbovej 1
Knebel 8420

Tidspunkt

Fra 09-04-2017 19:52
Til 15-04-2017 20:52

Arrangør

Bellahøj-21st Barking Gruppe