Påsketur for Junior, Trop & Klan

27-03-2021 08:30 til 29-03-2021 15:30

Lejrpladsen Bodum

Juniorer 4.-5. kl., Troppen 6.-9. kl.

Er du til patruljeliv på jeres egen lejrplads, side om side med de andre patruljer fra juniorer og tropspejdere, og en masse fælles aktiviteter- så er det i Påsken det sker.

Fra lørdag den 27. marts til mandag den 29. marts tager juniorflokken, troppen og seniorklanen på påsketur. (efterskole spejdere kan deltage frem til en gang søndag, hvis de skal tilbage). Vi slår vores telte op på lejrpladsen Bodum. Det er et skønt og HELT STILLE sted, hvis ikke lige en trane eller to trutter i sin trompet. Der blvier god tid til at nørde med at bygge og indrette lejrplads og fuld fart på pionerarbejdet. - Alle patruljer bygger hver deres patrulje-lejrplads, og der er rafter nok. Vi dyrker patruljelivet og laver en masse sammen. Der skal laves god mad på bål og mon ikke påskeharen eller Hare FUT FUT kigger forbi.

Vi har flere andre sjove ting i ærmet, og apropos ærmet. Der er mindst ét mærke på højkant, og dermed garanti for lidt syarbejde når I kommer hjem, og mulighed for at lappe ydeligere et lille hul på uniformsærmet.
Du skal medbringe oppakning til en udendørs teltlejr på godt to døgn  hvor det kan være seriøst koldt og blæsende, og hvor forårssolen kan forbrænde vores ører. Vi laver gerne en pakkeliste, og er det nødvendigt, må vi sørge for et besøg af Spejder-Smart og Spejder-Praktisk før vi skal afsted, så de kan fortælle lidt om god påklædning og pakning. 

Corona: 
Vi har ikke tænkt os at medbringe dette skumle væsen, og vi vil anbefale en test før vi tager afsted. Er der nogen undervejs på lejre, der udviser symptomer, bliver vi nødt til at "ringe dem hjem". På lejren skal spejderne naturligvis følge vores anvisninger i forhold til hygiejne, Der vil være opdeling af hvem der benytter hvilke toiletter, og bliver vi så mange, så vi er over 25, er pladsen stor, og vi afskærmer seniorerne helt. Spejderne kommer også til at sove med stor afstand, så et ekstra tæppe i soveposen, eller en hjemmesyet lagenpose af fleece, er ikke en dårlig ide - man kan ikke putte sig ind til sidemakkeren for at holde varmen. 
Telefoner:
For juniorspejdere - lad dem blive hjemme, hvis dine forældre skal i kontakt med dig, kan de altid ringe til lederne. Alt hvad dú oplever, kan du fortælle når du kommer hjem;-)

For Tropsspejdere: Telefoner er til at tage billeder med, ikke til at høre musik, spille, snappe eller se videoer på - de bruges når lederne tænker det er ok (og det skal vi nok tænke) - hvis det er for svært at følge de regler, så lad dem blive hjemme :-) - Lad endelig højttaleren blive hjemme, den kommer lederne nemlig slet ikke til at synes er ok...

Seniorer: Lydmæssigt gælder der det samme som for troppen.

Der deltager både juniorledere og tropsledere på turen (fra søndag eftermiddag kun tropsledere) og vi glæder os alle rigtigt meget.

Er der brug for at kontakte os, så ring til Joline på     eller til Jette på 20250381

Mødested og slutsted er v. Hammelev Hallen
Skynd jer at meld til - Vi er klar.

Spejderhilsen
Lederne
Samlet antal pladser: 25
Ledige pladser: 12

Tilmelding til dette arrangement lukker 21-03-2021 23:59

Hvor

Møgelmosevej 115
Bodum
Aabenraa 6200

Tidspunkt

Fra 27-03-2021 08:30
Til 29-03-2021 15:30

Arrangør

Hammelev Gruppe