Patruljekursus Forlev
04-04-2020 13:30 til 11-04-2020 15:00
Forlev Spejdercenter
Troppen - Bellahøj-21st Barking, Troppen - Radiserne
Kære Radiser,
Om aftenen er der hygge og underholdning i vores bygning ’Tutten’, hvor I sammen med de resterende kursister kan hygge jer, købe lidt lækkerier, synge og gøgle. I løbet af lejren vil der også være fællesarrangementer bl.a. en fællesdag med fællesaktiviteter for alle spejdere.
Når I tager hjem fra patruljekurset har I forhåbentlig både fået en masse inspiration til jeres spejderarbejde, nye venner og en kick ass patrulje med et stærkt sammenhold med i bagage
Generelt om påskekurset
Kurset udbydes til alle radiser (patruljeledere og patruljeassistenter) i troppen. Man tager afsted som patrulje på 4-6 spejdere der i løbet af ugen laver mad, sover og tager på aktiviteter sammen. Særligt forventes det i vid udstrækning at patruljen klarer sig selv, hvorfor vi herfra Bellahøj kun sender patruljer af sted, hvor der indgår ældre og erfarne spejdere (vi sender altså ikke 1. års tropsspejdere af sted alene).
Dette arrangement kan tilbydes til blot 300.- da kommunen refunderer en stor del af prisen, idet der er tale om et kursus. Denne støtte er vi imidlertid kun berretiget til såfremt vi kan dokumentere deltagelsen i form af et kursusbevis.
Får man ikke et kursusbevis, hænger man altså selv på regningen! Vi beder forældre om at læse nedenstående punkter grundigt, da man selv skal betale det fulde beløb på op til 1600 kr. såfremt:
- Man melder fra i utide (dvs. en måned inden kurset), medmindre det skyldes sygdom
- Man tager hjem/bliver hentet i utide fra kurset, medmindre det skyldes sygdom (hjemve er ikke en sygdom)
- Man bliver hjemsendt fra kurset. Det er set at spejdere der ikke følger de ellers rimelige anvisninger fra centeret, kan blive sendt hjem. Opfør jer ordentligt og gør som der bliver sagt! Afstå særligt fra medbringe cigaretter, alkohol eller andre usmarte ting I udemærket ved ikke hører til på en spejdertur.
- Man ikke sender en kopi af sit kursusbevis til penge@b21b.dk (med tropsleder@b21b.dk som cc) i tide efter hjemkomst. Det er ingen undskyldning at det er blevet væk, for vi får ingen støtte fra kommunen uden. Indtil kassereren har fået lavet en kopi til regnskabet er beviset altså en check på godt 1600.- Så pas godt på det!