Pinselejr

08-06-2019 09:00 til 10-06-2019 16:00

12. Århus Gruppe

Hvert år tager alle spejdere i 12. Århus Gruppe på pinselejr til Kulsø Spejdercenter ved Nørre Snede. I år får vi selskab af spejdergruppen 1. Ribe Trop, og det bliver hyggeligt. Pinselejren er en rigtig dejlig tur, hvor vi skal bygge lejr, sove i telt, sejle i kano, have lejrbål og meget mere. Nogle af aktiviteterne vil være aldersopdelte og gruppeopdelte, mens andre vil være fælles for alle.

Afgang:        Lørdag den 8. juni kl. 9.00 i fælles bus fra lokalerne på Skovvangsvej.

Hjemkomst: Mandag den 10. juni cirka kl. 16.00 samme sted.
                    Vi vil gerne have lidt hjælp til at pakke fællesgrejet ud, når vi ankommer til lokalerne.

Pris:             300 kr. pr. spejder, som dækker mad, transport, pladsleje, kanoleje og aktiviteter.
    Pengene betales ved tilmelding, og tilmeldingen er bindende.

Tilmelding:  Seneste frist for tilmelding er søndag den 26. maj. Der kan ikke tilmeldes efter denne dato.
                   Tilmelding og betaling ordnes via gruppens hjemmeside: www.12aarhus.dk

Pakkeliste:     
Husk en god madpakke til frokost lørdag!     
Derudover skal du medbringe almindelig oppakning til teltlejr. Du skal selv kunne bære rygsækken cirka en kilometer mellem bus og lejrplads. Husk, det kan blive koldt om aftenen, og husk at det kan være rart at have myggenet med, hvis man har et.
Du kan se en pakkeliste i din lille lommebog (Gnisten/Flammen/Ilden/Bålet).
De tilmeldte mikroer og minier får en detaljeret pakkeliste inden lejren.
Lommepenge: 20 kr. Der må ikke medbringes slik og lignende.

Vi glæder os til en dejlig tur!
Med venlig hilsen spejderlederne

Pris: 300,00
Samlet antal pladser: 100
Ledige pladser: 57

Tilmelding til dette arrangement lukker 26-05-2019 23:59

Tidspunkt

Fra 08-06-2019 09:00
Til 10-06-2019 16:00

Arrangør

12. Århus Gruppe