Pinselejr 2023

27-05-2023 09:00 til 29-05-2023 16:00

12. Århus Gruppe





PINSELEJR 2023


Hvert år tager alle spejdere i 12. Århus Gruppe på pinselejr til Kulsø Spejdercenter ved Nørre Snede. Pinselejren er en rigtig dejlig tur, hvor vi skal bygge lejr, sove i telt, sejle i kano, have lejrbål og meget mere.  Nogle af aktiviteterne vil være aldersopdelte og gruppeopdelte, mens andre vil være fælles for alle.


Afgang: Lørdag den 27. maj kl. 9.00 i fælles bus fra lokalerne på Skovvangsvej. 

Hjemkomst: Mandag den 29. maj cirka kl. 16.00 samme sted.
                    Vi vil gerne have lidt hjælp til at pakke fællesgrejet ud, når vi ankommer til   lokalerne.

Pris: 300 kr. pr. spejder, som dækker mad, transport, pladsleje, kanoleje og aktiviteter.
Pengene betales ved tilmelding, og tilmeldingen er bindende.

Tilmelding: Seneste frist for tilmelding er søndag den 15. maj. Der kan ikke tilmeldes efter denne dato. Tilmelding og betaling ordnes via gruppens hjemmeside: www.12aarhus.dk

Pakkeliste: Husk en god madpakke til frokost lørdag!
Derudover skal du medbringe almindelig oppakning til teltlejr. Du skal selv kunne bære rygsækken cirka en kilometer mellem bus og lejrplads. Husk, det kan blive koldt om aftenen, og husk at det kan være rart at have myggenet med, hvis man har et.
Du kan se en pakkeliste i din lille lommebog (Gnisten/Flammen/Ilden/Bålet) eller på vores hjemmeside.
Lommepenge: 20 kr. Der må ikke medbringes slik og lignende.

Familiespejdernes deltagelse tilgår i en separat mail.



Tilmelding til dette arrangement lukker 15-05-2023 17:00

Hvor

Skovvangsvej 127
8200 Aarhus N
Danmark
info@12aarhus.dk

Tidspunkt

Fra 27-05-2023 09:00
Til 29-05-2023 16:00

Arrangør

12. Århus Gruppe