PLan 1 - PLan PLASK
13-10-2019 00:00 til 19-10-2019 00:00
Thurøbund Spejdercenter
DER ER NU ÅBNET FOR TILMELDING TIL ÅRETS PLAN-KURSER.
Læs mere om de forskellige kurser og DELTAGERBETINGELSERNE i MOVE der bliver udsendt i starten af juni. Du kan også finde alle kurserne på dds. dk og læse om deltagerbetingelserne her.
Fordeling af pladser PLan 2019
Du er ikke sikret en plads, selvom du har tilmeldt dig først. Det er først efter tilmeldingsfristen d. 3. september kl. 12:00, at alle pladserne bliver fordelt. Senest i starten af uge 38 kan du på Medlemsservice se, hvilket kursus du er blevet tildelt – eller om du evt. står på venteliste.
Priser for PLan 2019
PLan-start: 1.845 kr.
PLan 1 og 2: 1.955 kr.
PLan 3: 2.120 kr.
Får du en plads på et af kurserne, vil du eller din gruppe få tilsendt en faktura efter kurset er afholdt.
Er du så uheldig, at alle pladserne på dine kursusønsker er fyldt op, kommer du automatisk på venteliste og får besked, hvis der bliver en ledig plads til dig.
Da nogle af kurserne kan blive søgt mere end andre, fordeles tilmeldingerne ud fra følgende principper:
- Balanceret kønsfordeling på kurserne
- Max. 3 kursister fra samme gruppe på samme kursus
Husk også, at:
- Din alder skal passe til de kurser, du ønsker
- Du ikke kan tilmelde dig en kursustype eller et kursusteam, som du har deltaget på før
Det skal du være opmærksom på under tilmelding:
- Hvis du tilmelder en anden spejder end dig selv, kan du vælge denne spejder øverst i tilmeldingen, under feltet: ’Deltager’ i stedet for dig selv. Her vises alle de spejdere, som du er enhedsansvarlig for inkl. dig selv.
- Har du aftalt, at din gruppe betaler, skal du anføre din gruppe som betaler i tilmeldingen under ’Faktura til’. Så får din gruppe tilsendt en faktura efter kurset er afholdt. Gruppen skal godkende betalingen.
Betaler du selv for din kursusdeltagelse, vælger du ’Betal nu (med betalingskort)’. Så sender vi en faktura til dig når kurset er afholdt. Betaler en tredjepart, vælger du ’Anden’, og skriver oplysningerne på den, som skal have tilsendt en faktura på din deltagelse. - Når du har udfyldt tilmeldingen skal du sætte hak ved: ”Jeg accepterer tilmeldingsbetingelser for dette arrangement”.
- Klik på ’fortsæt’.
- Hvis du skal tilmelde flere spejdere på én gang, kan du klikke på ’Tilmeld flere deltagere’.
- Når du kan bekræfte din tilmelding klikker du på ’fortsæt’ og din tilmelding er gennemført.
- Først når du har modtaget en tilmeldingsbekræftelse på mail er du tilmeldt.
Hvis du eller din leder har spørgsmål til eller brug for hjælp med tilmeldingerne, er I altid meget velkomne til at kontakte Korpskontoret enten via tlf. 32 64 00 50 eller kursus@korpskontoret.dk
Kan du alligevel ikke komme med, så meld afbud med det samme – så kan en anden fra ventelisten få din plads.
Vi passer på dine personoplysninger
Når du tilmelder dig PLan 2019 bekræfter du samtidig, at du har forstået og accepteret, at vi behandler de oplysninger, du har givet os. Du kan læse mere om præcis hvordan dine personoplysninger behandles og til hvilke formål i vores privatlivpolitik.
Ledige pladser: 0