PLan 2016
15-10-2016 00:00 til 22-10-2016 00:00
Det Danske Spejderkorps
Læs mere om de forskellige kurser og DELTAGERBETINGELSERNE i MOVE der blev udsendt i slutningen af maj og også findes på move.dds.dk.
Fordeling af pladser PLan 2016
Du er ikke sikret en plads, selvom du har tilmeldt dig først. Det er først efter tilmeldingsfristen d. 5. september kl. 12:00, at alle pladserne bliver fordelt. Senest i starten af uge 38 kan du i Blåt Medlem se, hvilket kursus du er blevet tildelt – eller om du evt. står på venteliste.
Sådan ser du, hvilket kursus du er blevet tildelt:
Log på Blåt Medlem. Klik på ’Tilmeldte kurser’ i venstre side – her kan du se,
hvilket kursus du er kommet på. Hvis der står ’16500 PLan 2016’, er din
tilmelding registreret, men du er endnu ikke blevet fordelt på et kursus. Din
leder kan også tjekke, hvilket kursus du er kommet på, hvis han/hun er
medlemsansvarlig eller enhedsansvarlig i Blåt Medlem.
Er du så uheldig, at alle pladserne på dine kursusønsker er fyldt op, kommer du automatisk på venteliste og får besked, hvis der bliver en plads til dig.
Da nogle af kurserne kan blive søgt mere end andre, fordeles tilmeldingerne ud fra følgende principper:
- Balanceret kønsfordeling på kurserne
- Max. 3 kursister fra samme gruppe på samme kursus
- Din alder skal passe til de kurser, du ønsker
- Du ikke kan tilmelde dig en kursustype eller et kursusteam, som du har deltaget på før
Sådan tilmelder du dig:
- Tjek at din adresse, telefonnummer og mail er rigtig registreret, så dit kursusteam kan komme i kontakt med dig.
- Under betaler vælger du din gruppes navn, såfremt de vil betale for din deltagelse, ellers vælger du ”Privat”.
- Du skal ønske mindst to kurser og kan ønske så mange du vil inden for din aldersgruppe. Du kan ikke prioritere dine ønsker. Dvs. at alle dine kursusønsker er ligestillede ved tilmelding. Du kan ikke deltage på samme kursustype (fx PLan1) flere gange, ligesom du heller ikke kan tage på kursus hos det samme kursusteam flere gange. FLERE ØNSKER = STØRRE CHANCE FOR AT KOMME AF STED. Du kan kun komme på et af de kurser, du har ønsket. Modsat bliver du ikke tilbudt et andet kursus, hvis du kun har noteret få ønsker, og de kurser er fyldt op. Du kommer dog stadig på venteliste til de kurser, du har ønsket.
- Når du har tilmeldt dig, får du et skærmbillede, hvor der øverst står: ”Bekræftelse” Nedenunder står ”16500 PLan 2016 - Tilmeldingen er opdateret”. Du kan også se, at tilmeldingen er registreret i boksen til venstre under ”Min Side”, der hedder ”tilmeldte kurser”. Tjek hellere en ekstra gang - Det er ærgerligt at finde ud af for sent, at tilmeldingen ikke er gået igennem eller har en fejl.
- Tilmeldingen er først endeligt registreret, når din gruppeleder eller kasserer har været inde på Blåt Medlem og godkende betalingen af dit kursus.
Der findes en mere detaljeret tilmeldingsvejledning: http://dds.dk/uddannelse/tilmelding-til-kurser.
Hvis du eller din leder har spørgsmål til eller brug for hjælp med tilmeldingerne, er I altid meget velkomne til at kontakte Korpskontoret enten via tlf.
32 64 00 50 eller kursus@korpskontoret.dk
Kan du alligevel ikke komme med, så meld afbud med det samme – så kan en anden fra ventelisten få din plads.