PLan 2023

15-10-2023 20:28 til 21-10-2023 20:28

Afhænger af hvilket kursus man vælger

Trop i Nykøbing F. Spejderne

Hej trop og forældre

Der er åbnet for PLan kurserne i efterårsferien nu.

PLan = Patruljeleder- og assistent kursus = Super fede oplevelser, nye venskaber og uforglemmelige minder. Det forgår i efterårsferien og er et kursus og ikke bare en spejdertur. Gruppen betaler deltagergebyret - i betaler selv transporten.

Hver kursus er tilpasset en aldersgruppe/klassetrin, med meget dygtige teams der står for kurserne. Der kommer maksimalt 3 fra samme gruppe på samme kursus, og de kommer ikke i samme patrulje på kurset.

PLan kurserne er normalt her man får nogen af deres største spejder oplevelser og ofte får man nye venner fra hele landet, som man tit holder kontakten med flere år fremover.

Vi opfordrer meget til at man kommer afsted på PLan kursus, for selvom man skal være i patrulje med nogen man ikke kender, så er det her man oplever at man har noget til fælles med spejdere fra alle andre dele af landet og som sagt får man tit nye meget gode venner, og så får man nogen nye kompetencer inden for ledelse og indsigt i de forskellige roller som findes i gruppearbejde – det kan man få meget glæde af, og ikke bare til spejder.

I kan læse mere om kurserne på https://dds.dk/plan-temaside.

I skal finde de to kurser i helst vil på, men helst tre hvis man vil være sikker på at komme på PLan. Korpset sortere og sammensætter hvem der kommer på hvilke kurser, så der er nogen med fra hele landet og med forskellig erfaring.

Dem der rykkede op sidste år, skal kigge på PLan 1 – kurser. De andre ved godt hvilke kursus de skal kigge på 😉

De fleste kurser er fra søndag d. 15. oktober til lørdag d. 21. oktober, men OceanPLan der er et PLan 2 kursus er fra Lørdag d. 14. oktober til lørdag d. 21. oktober.

Jo tidligere man melder til, jo større chance er der for man kommer afsted men sidste frist for tilmelding er 1. september 2023. Senest i løbet af uge 39 får man besked om man er kommet på PLan-kursus og hvilket man i givet fald er kommet på.

Mvh. Lederne

PS. Hvis der er noget man vil have afklaret omkring PLan og om det er noget for en, eller har andre spørgsmål så kontakt Magnus.


Tilmelding til dette arrangement lukker 01-09-2023 20:00

Hvor

--Afhænger af hvilket kursus man vælger--

Tidspunkt

Fra 15-10-2023 20:28
Til 21-10-2023 20:28

Arrangør

Nykøbing F. Spejderne