PLUS Peiko 2018 - seniorkursus

24-03-2018 00:00 til 31-03-2018 00:00

Bagsværd Gruppe

 

Word up, senior i Bagsværd!

Her er muligheden for at få smidt en tankfuld benzin på dit helt eget seniorspejderbål!
PLUS Peiko er kurset for seniorer med knald på. Seniorliv, projektledelse, kursus-sus, lejrstemning og én på opleveren! Alt det du skal bruge for at sætte turbo på seniortiden!

Det foregår i påskeugen, lørdag til lørdag, 24.-31. marts 2018
Hvis du melder dig til her og husker et par simple ting*) (se nederst), så er prisen kun 400 kr. (!)

Tilmelding forløber i tre trin:
1) Du skal bruge dit login til medlemsservice med din email / DDS medlemsnr., og logge ind aller aller allerøverst på hjemmesiden - mangler du dit login, så ringer du til Din GL™ Anders™ på 20670307, så får du det for en slik...
2) Så tilmelder du dig gennem linket til højre på denne side, som leder dig ind til gruppens side i medlemsservice (400 kr. tak!).
3) Sidst tilmelder du dig gennem PLUS Peiko 2018 hjemmesiden ind gennem korpsets side (https://dds.dk/arrangement/plus-peiko-2018) i medlemsservice. Her udfylder du en masse ting. Og her skal du vælge Bagsværd Gruppe som betaler!

Men bemærk! Der er kun 101 pladser i alt, og de første 60 er allerede revet væk (pr. 18/12-17) !!!+!

Læs mere om PLUS Peiko 2018 her på deres egen hjemmeside: http://peiko.dk


*) Forudsætninger for deltagelse:
Prisen for dette og mange andre ungdomskurser i DDS er meget højere end 400 kr. Bagsværd Gruppe dækker dokumenterede udgifter (transport+kursusafgift) således, at kursisten (dig) ender med at betale 400 kr. Grunden til at vi kan gøre dette er, at Gladsaxe kommune refunderer 67% af udgifterne til unge frivilliges lederuddannelse i kommunens foreninger - for DELTAGELSE på kurser. Det forudsætter dog at du afleverer:
1) kopi af kursusbevis og kursusprogram-indhold,
2) kvitteringer for billigste offentlige transport,
til vores administrator (Helle) hurtigst muligt og SENEST 14 dages efter kursus.
Endvidere forudsætter det, at du jo DELTAGER og GENNEMFØRER kurset - da vi ellers ikke modtager støtte af kommunen for kurset, men har den fulde udgift alligevel, og det kan gruppens økonomi ikke bære.
Så dette er DIT ANSVAR som kursist.

 

Pris: 402,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 25-02-2018 23:59

Hvor

Hanehøj 22
2880 Bagsværd
Danmark
gl@dds-bagsvaerd.dk

Tidspunkt

Fra 24-03-2018 00:00
Til 31-03-2018 00:00

Arrangør

Bagsværd Gruppe