Primitur
10-06-2023 10:00 til 11-06-2023 10:00
Augustenborgspejderne
Minier 2-3 kl.
Primitur
Til alle friske Minier!
Ikke ret langt fra Augustenborg ligger der en stor gammel skov der hedder Rumohrsgård Dyrehave og den skal vi have udforsket. Derfor tager vi på en ekspedition derop, lørdag den 10. juni til søndag den 11. juni.
Vi går fra spejderhuset kl. 10.00 og vi går med oppakning så husk derfor ikke at pakke for meget, da i selv skal bære alt hvad i har med. Vi er hjemme igen søndag kl. 10:00.
Vi tager madpakke med til frokost og så i skal bare møde op i fornuftig påklædning og almindelig tur oppakning.
Lidt om skoven:
Rumohrgård Dyrehave rummer en række enestående seværdigheder. I den vestlige ende af skoven ligger to markante langdysser fra Stenalderen hvor det er muligt, at se en del af dyssegravenes oprindelige dæksten og randsten.
Hundslev Bæk slynger og snor sig gennem skovbunden. Langs bækken ligger resterne af 3 gamle dam-anlæg, sandsynligvis anvendt til karpebrug. I skovens sydøstlige hjørne ligger en bronzealderhøj hvor der på toppen står en sten med mindst 155 skålformede fordybninger. Det er en såkaldt skålsten, og tilmed en af de bedst bevarede i Danmark.
Vi glæder os til en sjov og hyggelig tur.
Pakkeliste er i vores lommebog Flammen og på nettet her: https://dds.dk/sites/default/files/2017-03/Flammen.pdf Herunder tilpasset til turen:
Madpakke til frokost lørdag, Sovepose, Underlag, Tandbørste, Tandpasta, Vaskeklud, (Nattøj), Lommelygte, Sovedyr, Ét komplet ekstra sæt let tøj, Spisegrej, Viskestykke, Regntøj/(engangs-)poncho (hvis der er risiko for regn), Overtøj, Sko/støvler, Hat og Solcreme, alt afhængig af vejret!
Hvis man mangler rygsæk, liggeunderlag eller sovepose, har spejderhuset noget man kan låne.
Pris: 50 kr. Betales ved tilmelding på hjemmesiden Augustenborgspejderne.dk, senest 6. juni kl. 18.
Med spejderhilsen fra Nicolai, Pia, Laura og Jens Ole
Spørgsmål, ring til Jens Ole Brøndgaard på 2867 1501.