PUF 2017

11-05-2017 00:00 til 14-05-2017 00:00

Juniorer

PUF er kurser for de ældste junior-spejdere (man skal være fyldt 11 år, når kurset starter), hvor man lærer mere om patruljen, møder spejdere fra andre grupper - og får en super spejder-tur.

I kan læse mere i det seneste nummer af Spejdersnus på side 21 og fremefter. Det ligger også på nettet:
https://issuu.com/spejder/docs/dds_spejdersnus_23_februar2017_web

Når man tager på PUF-kursus, er det lidt anderledes end en almindelig spejdertur. Læg specielt mærke til følgende:

  • Der er IKKE ledere fra vores egen gruppe på kurserne (dog er Jonathan med til at lave kurset på Egemosen).
  • Man kan ønske at deltage sammen med andre fra ens gruppe, men man kan ikke være sikker på at komme i patrulje sammen.
  • Der er et begrænset antal pladser. Man får derfor først besked i starten af april, om man har fået en plads (ellers får man selvfølgelig sine penge tilbage). Det er korpset, der fordeler pladserne.
  • Kommunen og gruppen giver tilskud - derfor er prisen kun 200 kr. Men hvis man melder afbud, får vi ikke tilskud, og så opkræver vi den fulde betaling (op til 1.000 kr. se reglerne for afbud i Spejdersnus).
  • Man skal kunne deltage fra start til slut (tidspunkter kommer i deltagerbrevet, når man har fået plads på et kursus).

Selv om der står i Spejdersnus, at man skal tilmelde sig i "Blåt Medlem", skal I kun tilmelde jer her - så sørger vi for at sende tilmeldingen videre.

Husk at overholde tilmeldingsfristen (26/3) - ellers kommer man kun med, hvis der er pladser til overs.

Pris: 200,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 26-03-2017 23:59

Tidspunkt

Fra 11-05-2017 00:00
Til 14-05-2017 00:00

Arrangør

Fredensborg Gruppe