PUF 2018
26-04-2018 00:00 til 29-04-2018 00:00
Det Danske Spejderkorps
Tilmeldingen til PUF kurserne er lukket d. 20. marts kl. 12:00, og der er nu åbnet op for tilmelding til ventelisten. Du tilmelder dig/din spejder nedenfor og bliver placeret på ventelisten. Skulle der være en ledig plads på et af kurserne, vil du få besked hurtigst muligt.
Læs mere om de forskellige kurser og DELTAGERBETINGELSERNE i Spejdersnus der blev udsendt i slutningen af februar og også findes på dds.dk.
Fordeling af pladser PUF 2018
Du er ikke sikret en plads, selvom du har tilmeldt dig først. Det er først efter tilmeldingsfristen tirsdag den 20. marts kl. 12:00, at alle pladserne bliver fordelt. Du får besked via mail i slutningen af uge 12 og kan også se det i Medlemsservice.
Da nogle af kurserne kan blive søgt mere end andre, fordeles tilmeldingerne ud fra følgende principper:
- Kursusønsker
- Balanceret kønsfordeling
- Max. 4 kursister fra samme gruppe på samme kursus
- Hvem du evt. har ønsket at deltage sammen med
- Førstegangskursister prioriteres først
Sådan gør du:
- Tjek at din adresse, telefonnummer og mail er rigtig registreret, så dit kursusteam kan komme i kontakt med dig.
- Under betaler vælger du din gruppes navn, såfremt de vil betale for din deltagelse, ellers vælger du 'anden betaler' og skriver den email hvortil faktura skal fremsendes.
- Du kan vælge mellem hele 6 PUF kurser i år. Det er igen i år ikke muligt at notere 1. prioritet i kursusønsker, så alle valgte kursusønsker er ligestillede ved tilmelding. Husk derfor kun at tilmelde dig de kurser du vil deltage på. Jo flere kurser du vælger, jo større sandsynlighed er der for at komme på kursus. Vil du ikke deltage på det kursus du har fået tildelt, kan du ikke komme på venteliste til andre kurser, men bliver derimod afmeldt PUF 2018.
- Når du har tilmeldt dig, får du en bekræftelsesmail. Du kan også se, at tilmeldingen er registreret i Medlemsservice, ved at logge ind, vælge ”Min Side”, scrolle lidt ned og finde boksen Arrangementer. Hvis der står 'bekræftet' ud for PUF 2018 er din tilmelding gået igennem. Tjek hellere en ekstra gang - Det er ærgerligt at finde ud af for sent, at tilmeldingen ikke er gået igennem eller har en fejl.
- Tilmeldingen er først endeligt registreret, når din gruppeleder eller kasserer har været inde i Medlemsservice og godkende betalingen af dit kursus i tilfælde af, at du har valgt din gruppe som betaler.
Hvis du eller din leder har spørgsmål til eller brug for hjælp med tilmeldingerne, er I altid meget velkomne til at kontakte Korpskontoret enten via tlf. 32 64 00 78 eller kursus@korpskontoret.dk.
Kan du alligevel ikke komme med, så meld afbud med det samme – så kan en anden fra ventelisten få din plads.