PUF (for spejdere i 5. klasse)
17-05-2024 17:00 til 20-05-2024 14:00
4. Absalon Gruppe
Juniorer
PUF-kurserne handler om Patruljeliv, Udvikling og Friluftsliv. Der er fokus på, hvordan man får et godt samarbejde i patruljen, og på udvikling af deltagernes spejderfærdigheder. Alt sammen i rammen af friluftsliv.
PUF er første skridt i rejsen mod en lederuddannelse i Det Danske Spejderkorps, hvor man gennem patruljearbejdet lærer at lede jævnaldrende.
Deltagerbetingelser
Godt at vide
For at kunne deltage på PUF 2024 skal du være aktiv juniorspejder, være 11 eller 12 år ved kursusstart og gå i 5. klasse.
Du skal kunne deltage på hele kurset, dvs. have mulighed for at være med fra første til sidste minut alle de dage, som kurset strækker sig over (17. - 20. maj 2024).
Tilmelding
Tilmeldingen foregår her i Medlemsservice hvor du tilmelder dig og betaler til gruppen. Derefter tilmelder spejderlederne jer alle sammen centralt.
Frist for tilmelding er 2. april 2024.
Frist for tilmelding er 2. april 2024.
Din tilmelding er først registreret, når du har modtaget en bekræftelse via e-mail.
Vælg dine kurser
Du kan vælge mellem alle fire PUF-kurser, og du skal minimum vælge to kurser. Du bliver kun tilbudt plads på et kursus, som du har ønsket. Jo flere kurser, du vælger, jo større er chancen for at komme på PUF.
Det er ikke muligt at notere en 1. prioritet i kursusønsker, dvs. alle valgte kursusønsker er ligestillede ved tilmelding. Husk derfor kun at tilmelde dig de kurser, du ønsker at deltage på.
Her er link til PUF-kurserne med meget mere info:
https://dds.dk/puf
(Bemærk at de ligger rundt i landet og at I selv står for transport - man kan evt. samkøre med andre)
Her er link til PUF-kurserne med meget mere info:
https://dds.dk/puf
(Bemærk at de ligger rundt i landet og at I selv står for transport - man kan evt. samkøre med andre)
Deltag sammen med en spejderven
Du kan ønske at komme på samme kursus som en spejderven. Du kan højest angive 1 spejderven. Du skal kende og oplyse medlemsnummeret på den, som du ønsker at komme på kursus med. Hvis din spejderven ikke tilsvarende har angivet dig som spejderven eller valgt de samme kurser som dig, kan ønsket ikke blive opfyldt. Så det er vigtigt, at I har lavet en aftale indbyrdes, inden I tilmelder jer.
Vi kan ikke garantere, at du kommer på kursus med din ønskede spejderven, men vi gør, hvad vi kan for at opfylde dit ønske. Du kan fortsat kun blive tildelt et kursus, som du har ønsket.
Sådan fordeles pladserne
Du er ikke sikret en plads, selvom du har tilmeldt dig hurtigt og til tiden, for pladserne fordeles først i løbet af april.
Pladserne bliver fordelt ud fra følgende principper:
- Spejdernes kursusønsker
- En balanceret kønsfordeling
- Max. 4 spejdere fra samme gruppe på samme kursus
- Spejdernes ønsker om spejdervenner
- Førstegangskursister prioriteres først
Du vil kun blive tilbudt et kursus, som du har ønsket. Hvis der er for mange tilmeldte i forhold til pladser, vil nogle spejdere komme på venteliste. Man kan godt komme på venteliste, selvom man har tilmeldt sig til tiden. Vi gør, hvad vi kan for at få tildelt pladser til så mange spejdere som muligt.
PUF er rettet mod andetårs-juniorer, og derfor vil de spejdere, som ikke har deltaget før, blive prioriteret først. Er der ledige pladser, vil det være muligt at deltage på PUF mere end én gang. Det er dog ikke muligt at deltage i samme kursus (fx PUF Puffin) to gange.
Besked om deltagelse
Du, din forælder og din juniorleder vil senest i uge 16 få tilsendt en e-mail på de i tilmeldingen oplyste e-mailadresser, så husk at taste e-mailadresserne rigtigt ved tilmeldingen. I e-mailen vil du få besked om, hvilket kursus du er kommet på, eller om du er kommet på venteliste. Husk at tjekke din spammappe. Du kan også se, hvilket kursus du har fået tildelt i Medlemsservice under Min side i fanen Arrangementer.
Hvis du ikke ønsker at deltage på det kursus, som du har fået tildelt, og du melder fra kurset, kan du komme på venteliste til et andet, som du har ønsket. Du vil dog blive sat sidst på ventelisten og med ringe mulighed for at komme afsted. Reglerne vedrørende frist for afbud og betaling vil dog stadig gælde.
Du får et deltagerbrev direkte fra din kursusleder senest i starten af uge 16, som fortæller, hvor du skal hen, hvad du skal medbringe, hvem der skal med, og mange andre praktiske oplysninger.
Kursuspris
For spejdere i 4. Absalon er prisen kr. 350,- ( Gruppen giver en kæmpe støtte til kurset, der egentlig koster kr. 1.400 kr. Hvis du udebliver eller melder for sendt afbud vil gruppen dog opkræve fuld betaling)
Afbud
Din tilmelding er bindende efter d. 9. april. Skulle du blive forhindret i at deltage, skal du hurtigst muligt meddele dette til Korpskontoret via mail: kursus@korpskontoret.dk eller tlf. 32640050 og din leder, Stampe, tlf. 22 329 429.
Dit afbud er først registreret, når du har modtaget en bekræftelse fra Korpskontoret, eller du kan se dit afbud i Medlemsservice på Min Side under fanen Arrangementer.
Ved afbud senere end d. 9. maj kl. 12 skal afbuddet meldes direkte til kursuslederen.
Kontaktoplysninger vil fremgå af deltagerbrevet.
Afbudsgebyret er følgende:
- Ved afbud frem til den 25. april opkræves ikke afbudsgebyr.
- Ved afbud herefter (fra den 26. april) opkræves hele kursusbeløbet.
Vis hensyn: Bliver du forhindret i at komme på kursus, så meld afbud med det samme, så en anden kan få glæde af din plads.
Spejderhilsen Juniorlederne
Spejderhilsen Juniorlederne
Pris: 350,00
Tilmelding til dette arrangement lukker 02-04-2024 23:30