Vores spejdergruppe prioriterer højt at få vores spedjere med på PUF og Plan kurser. Spejdergruppen betaler halvdelen af kurset, derfor er prisen kun 700
kr. 

Fristen for tilmelding er i år den 20. april. 

Skriv eller ring til Jens - så hjælper vi med at koordinere hvis vores spejdere vil samme sted hen osv.
Når I er tilmeldt her på siden hjælper

vi jer med at blive tilmeldt på på dds.dk

Læs mere her:

https://dds.dk/artikel/foraelder-det-skal-du-vide-om-puf-kurserne

Spejderhilsen

Juniorlederne 



PUF-kurserne handler om Patruljeliv, Udvikling og Friluftsliv. Der er fokus på, hvordan man får et godt samarbejde i patruljen, og på udvikling af deltagernes spejderfærdigheder. Alt sammen i rammen af friluftsliv.
PUF er første skridt i rejsen mod en lederuddannelse i Det Danske Spejderkorps, hvor man gennem patruljearbejdet lærer at lede jævnaldrende.  

Kursusleder og – team
Hvert PUF-kursus ledes af to kursusledere sammen med et større team, der tager sig af spejderne under hele kurset. Teamet består af kompetente ledere, der har været spejdere i mange år og har stor erfaring med kurser og/eller målgruppen. De er vant til at håndtere alt fra hjemve til lejrskader, så du kan være helt tryg ved, at de nok skal tage sig godt af dit barn, når I har vinket farvel.

Besked om deltagelse 
Du, din forælder og din juniorleder vil senest i uge 16 få tilsendt en e-mail. I e-mailen vil du få besked om, hvilket kursus du er kommet på, eller om du er kommet på venteliste. Husk at tjekke din spammappe. Du kan også se, hvilket kursus du har fået tildelt i Medlemsservice under Min side i fanen Arrangementer.

Du får et deltagerbrev direkte fra din kursusleder senest i starten af uge 16, som fortæller, hvor du skal hen, hvad du skal medbringe, hvem der skal med, og mange andre praktiske oplysninger.