Ragnarok
03-03-2017 19:00 til 05-03-2017 12:00
Kong Svend Gruppe
Til hver landsby i mit rige,
Vi fejrede min kære moder Ragnhilds 90 års fødselsdag i fjor, men ganske kort derefter lagde hun sig på sit dødsleje for at drage til Valhal.
I sorgens stund har jeg overhørt jeres råb om hjælp ude i landet. Krankerne hærger og plyndrer som hævn for drabet på Aske Rævehale. De overfalde forsvarsløse bønder, tager kvinder og børn som slaver, stjæler heste og kvæg, afbrænder landsbyer og marker!!
Mine ærede vikinger: Det er tid til, at vi står sammen og forsvarer rigets grænser mod de grufulde krankere – frygt ikke!
Send jeres bedste mænd og kvinder til min vikingeborg, og jeg vil lade dem indskrive som aspiranter i min krigerhær. De vil blive trænet og testet i krigerfærdigheder.
Der er brug for ALLE i kampen mod Krankerne, men den landsby, der stiller med de bedste krigere, vil blive belønnet som fortjent!!
Jeres høvding,
Erik den Modige
Praktiske oplysninger
Mødetid og -sted
Præcist tidspunkt for indskrivning fredag den 3. marts oplyses til tropslederen ca. 1 uge før løbet (vil være mellem kl. 20 og 21). Mødested: tjek Facebook for ledetråde, og vær den første til at gætte stedet. Vi afslører mødestedet på Facebook og til tropslederen ca. 1 uge før løbet.
Vi slutter søndag d. 5. marts kl. 13. Stedet oplyses på Facebook og til tropslederen lørdag den 4. marts.
Løbet
Første del af løbet (fredag nat) vil foregå med fuld oppakning. Godt fodtøj og varmt tøj tilrådes kraftigt. Shorts/bare ben accepteres ikke (Ragnarok er ikke en del af ”Shorty-mærket”). Overnatning vil som udgangspunkt ske udendørs under hele løbet.
Krav til patruljen
En patrulje består af 3-6 personer, hvor ingen er under
12 år og ingen må være over 16 år. Man skal kunne
bære sin egen bagage.
Se i øvrigt løbets regler.
Tilmelding
Prisen er 175,00 kr. pr. person. Tilmeldingen skal ske
patruljevis senest d. 10. februar via hjemmesiden:
http://hotel.dds.dk/arr/ragnarok/
Tilmeldingen er gældende, når der er indbetalt i Den
Danske Bank på reg. Nr. 3138, konto nr. 4741283735.
Ved indbetaling oplyses gruppenavn.
Sygdom, allergier mv.
Særlige informationer om allergier, sygdomme, medicin eller lignende, skal oplyses i forbindelse med tilmelding.
Medbring
Se løbets regler.
Herudover skal alle deltagere medbringe badetøj
og håndklæde. Hver patrulje skal medbringe et
banner med landsbyens våbenskjold.
Billeder
Der vil blive taget billeder under løbet. Hvis man ikke vil have billeder offentliggjort, skal dette oplyses ved tilmelding.
Information om løbet
Ragnarok er lavet af Ege Division.
For mere information, se vores hjemmeside:
http://hotel.dds.dk/arr/ragnarok/
Spørgsmål kan rettes til:
Christian Holst 25446394 eller
ragnarok@egedivision.dk
Der vil løbende komme informationer på hjemmesiden. Tjek også Facebook: www.facebook.com/groups/ragnarokege/
Ledige pladser: 22