Sankt Hans hos Søspejderne

23-06-2023 18:00 til 23-06-2023 22:00

Aalborg Søspejdere

Aalborg Søspejdere, Familiespejd, Minier i Aalborg Søspejdere, Juniorer i Aalborg Søspejdere, Trop i Aalborg Søspejdere, Klan i Aalborg Søspejdere, Klan Gasen

Midsommeren nærmer sig, og når skolerne tager på sommerferie, gør søspejderne også. Inden da har vi dog den store fornøjelse at samle hele foreningen, familier og venner til en hyggelig Sankt Hans aften.

Aftenen kommer til at byde på alt, hvad der hører til af bål, båltaler, fællessang og hygge. Men på ægte søspejdermanér sørger vi også for at have joller klar til sejlads så også familier og venner kan prøve at komme på vandet.

Vi har i øjeblikket plads til flere spejdere i gruppen, så hvis I kender nogen, der kunne være interesseret i livet som søspejder, må I meget gerne tage dem med. Giv  besked til jeres leder.

Vores borde og bænke vil stå opstillet udendørs, og hvis vejrguderne ikke skulle være os gunstige, vil vi søge ly i bådshallen med åbne porte, så vi stadig kan beundre fjordens pragtfulde udsyn. Men vi håber på solskin, så medbring gerne tæpper til at sidde på græsset.

Praktiske informationer

  • Arrangementet  starter d. 23. juni kl 18. 

  • Alle er velkomne - inviter gerne en god ven

  • Prisen er gratis

  • Medbring selv mad til grillen og drikkevarer til eget forbrug.

  • Tilmelding eller afbud på hjemmesiden senest d. 21.  juni.


Tilmelding til dette arrangement er lukket fordi arrangementet er startet

Hvor

Søsportsvej 6
9000 Aalborg
Danmark
22267512
+4522999551
gl@aalborgsoespejdere.dk

Tidspunkt

Fra 23-06-2023 18:00
Til 23-06-2023 22:00

Arrangør

Aalborg Søspejdere