Sct. Georgs dag

23-04-2023 14:00 til 23-04-2023 17:00

Jamborettepladsen

Arden Gruppe

Hvert år fejrer spejderne Sct. Georgsdag til minde om Sct. Georg, der gerne ville hjælpe andre men ikke forventede noget til gengæld. Han dræbte den onde drage og reddede prinsessen, men takkede nej til det halve kongerige.

På Sct. Georgsdag aflægger spejderne Spejderløftet, hvor de lover at holde spejderloven. Og hvad går spejderloven så ud på? Jo, den lyder som følger (og kan findes i de små bøger, spejderne har fået udleveret):

Den, der er med i spejdernes fællesskab, gør sit bedste for:

1.    logoAt finde sin egen tro og have respekt for andres

2.    At værne om naturen

3.    At være en god kammerat

4.    At være hensynsfuld og hjælpe andre

5.    At være til at stole på

6.    At høre andres mening og danne sine egne

7.    At tage medansvar i familie og samfund

Igen i år fejrer vi Sct. Georgsdag på Jamborettepladsen (kør mod Skørping og drej af mod Mosskovpavillionen. Der er mulighed for at køre ind og parkere på selve Jamborette-pladsen eller holde ude ved vejen.

Vi starter kl. 14.00 og forventer at slutte kl. 17.00. Medbring venligst kage/boller til et stort fælles kagebord. Spejderne sørger for the/kaffe/saftevand mv.

Vores Mikrogruppe vil i år opføre sagnet om Sct. Georg som en lille teaterforestilling

Medbring gerne noget at sidde på, hvis I ikke vil sidde på græsset. 

Samlet antal pladser: 200
Ledige pladser: 169

Tilmelding til dette arrangement lukker 21-04-2023 23:59

Hvor

RV5M+VJV
Skørping

Tidspunkt

Fra 23-04-2023 14:00
Til 23-04-2023 17:00

Arrangør

Arden Gruppe