Sct. Georgsløbet 2026

04-10-2026 09:30 til 04-10-2026 15:00

Hollufgård

Mini, Mikro, Junior

Tag med din patrulje til Fyns største spejderløb for mikro, mini og junior. Sjove oplevelser, spændende udfordringer, mærker, præmier og pølsevogn!


Årets tema er "Peter Plys og vennerne på eventyr i 100meterskoven"

Peter Plys, der blev skabt for 100 år siden af forfatteren A.A. Milne, har gode venner fx Tigerdyret, Grisling, Æsel, Ninka Ninus, Kængubarn, Ugle og selvfølgelig menneskebarnet Jakob, og de lever alle i 100meterskoven, hvor de oplever sjove ting sammen. Kom med på en dag fyldt med sjov og gode oplevelser.

Løbet byder på:

  • Sjove og spændende opgaver.

  • Nye udfordringer

  • Brug for spejderfærdigheder og samarbejde

Løbet forgår på Hollufgård, et stor naturområde uden kørende trafik. Spejderne vil blive udfordret på et niveau, som passer til deres alder. De fleste poster vil være bemandede. Spejderne bedømmes på hver post på både turn-out og løsning af opgaven. Turn-out vil sige, at posterne forventer, at spejderne gør følgende: klarmelding, afmelding, samlet gang, alle bidrager, god opførsel - foruden at være i godt humør.

VIGTIG INFO:

  • Tjek ind: fra kl. 09:30 ved Hollufgård, Hestehaven 201, 5220 Odense SØ

  • Løbsstart: Klokken 10:00

  • Afslutning: Klokken ca. 15:00 * Løbet foregår udendørs – så husk fornuftig påklædning!

  • FOROPGAVE! På vores sidste møde inden løbet skal hver spejder lave en lille venskabspind (vi finder selv på, hvordan den skal se ud). Dem skal vi medbringe på løbet. Ved løbets start skal vi tage et fælles foto af patruljerne med deres venskabspinde, og undervejs i løbet kan pindene bruges i ledige stunder i åen/bækken, hvor de gerne skal kunne flyde. Hver patrulje bedømmes for denne specielle opgave med et maksimum af 20 point givet for kreativitet og udseende.

  • Forplejning: Glem madpakken i år, da der kommer en pølsevogn som en fejring af at Sct. Georgsløbet, i sin nuværende form, har eksisteret i 20 år. Du sørger dog fortsat selv for drikkelse. Der vil være æbler undervejs på løbet. Efter løbet er der eftermiddagsforfriskning dvs. kage, kaffe, te og saftevand. HUSK drikkedunk, kop eller krus pr. deltager.

  • Alle deltagere får et stofmærke udleveret efter kagen. Patruljen skal aflevere deres patruljekort, for at få udleveret mærkerne.

  • Der er præmier (gavekort) til de 3 bedste patruljer i hver aldersgruppe.

  • Pris pr. deltager – både ledere og spejdere: kr. 50,-  

TILMELDING SENEST TIRSDAG d. 15. september 2026 (vigtigt pga. pølsevognen).

Pris: 50,00
Samlet antal pladser: 30
Ledige pladser: 30

Deltager


Spørgsmål

Gren *

Hvor

Hollufgårds Allé 26
5220 Odense SØ
Danmark

Tidspunkt

Fra 04-10-2026 09:30
Til 04-10-2026 15:00

Arrangør

Cityspejderne / 5. OdenseSct.Georg Gruppe