Shelter mærke -sidste overnatning
30-11-2018 19:00 til 01-12-2018 09:00
Skovtrop
Junior, Troppen
Sidste år i december besluttede en flok junior spejder at ville tage shelty mærket.
Shelty mærket erhverves ved at sove i 12 forskellige shelters, en overnatning hver måned henover et år.
8 junior (nogle spejder er i mellemtiden bevet til tropspejder) + 4 leder har ind til nu gennemført og vi glæder os til at kunne fejre det med denne sidste overnatning. Vi mødes ved p-pladsen ved hytten kl. 19:00 og køre mod vores sidste overnatningsted.
Vi glæder os til at se jer!
Mange hilsner fra
Steen, Kim, Keld og Kari
Her under kan du se hvor vi har overnattet hen over det sidste år. Nogen spejder har måtte overnatte på egen hånd med deres familie da datoen for vores fælles ture ikke har passet ind. Disse spejder har dokumenteret med billeder til lederne.
December 2017: Juniornes juletur i vores helt ny opførte bålhytte med shelter. Vi havde en skøn juletur med årets første sne dryssende fra himlen. Om aften blev der opstillet shelter biograf med stort lærred, popcorn og sodavand mens der blevet gasset i soveposerne.
Januar. 2018: Viby spejdernes vinter bivuak (her besluttede vi at lave en lille undtagelse og lod denne bivuak tur indgå i mærket). Turen var kold men hyggelig. Vi lande mad over trangia på knæene med pandelamper mens mørket faldt på over os.
Februar 2018: Shelter ved Ejby mose. Steen og Kim var afsted med en flok spejder. Da der ikke var så mange tilmeldte var det meningen at turen skulle gå til Spandager men her var der optaget så en ny plan blev sat i værk og heldigvis var der ledigt i Ejby mose. Keld, Kari og andre spejder afholdte selv deres februar overnatninger rundt omkring.
Marts 2018: Shelter tur til Glumsø. Dette har været årets koldeste tur med temperatur helt ned til minus 15 grader. Shelterpladsen lå smuk på en lille bakke med flot udsigt. Lørdag brugte vi på at gå en tur rundt om Glumsø sø hvor vi studerede den smukke natur. Efter aftensmaden gik alle tideligt i seng da det var så koldt at kaffen bare efter et øjeblik blev til is.... Om morgen stod den på dejlige bøfsandwich som i den grad faldt i jord hos de sultne og kolde spejder.
April 2018: Foråret var vendt tilbage og nattefrosten væk. Vi nød en hyggelig aften ved shelter pladsen ved Herfølge spejdernes hytte.
Maj 2018: Cykeltrænings tur til Avnsø hvor vi blev modtaget af resten af Skovtrop der afholdte deres sommerlejr i pinsen. Vi skulle træne cykel for at være i form til årets sommerlejer på Bornholm i sommerferien. På Avnsø overnattede vi i 2 shelter i den ene ende af spejdergrunden.
Juni 2018: Vi er taget afsted på Sommerlejr og har efter en nat på Bornholmerfærgen cyklet ud i Almeningen hvor vi slog lejr ved en smuk shelterplads inde i skoven.
Juli 2018: Vi er stadig på sommerlejr. Alle patruljer er på haik. Da det ikke var muligt at finde ledige shelter der hvor der var mulighed for overnatning under patruljernes cykelhejk besluttede vi at det var ok at sove under åben himmel. Dette blev gjort på strandbreden syd for Gudhjem hvilket var en fantastisk oplevelse.
August 2018: Gruppeweekend ved Avnsø. I nu engang gik turen til Avnsø hvor vi overnattede i en shelter i den anden ende af lejerpladsen.
September 2018: Shelter tur til Nordrup spejderne. Det var en rigtig efterårs tur med rusk og regn men alle sov trygt og godt i de fine shelter.
Oktober 2018: Weekenden stod på Vidunder haik men vi mødtes fredag aften og kørte til Bistrupskoven hvor vi desværre mødte en optaget lejrplads. Vi måtte ud i plan A-B og C men var heldige at få fat i en spejder gruppe i nærheden hvor vi godt måtte låne deres shelter. Trætte og spændte på næste dags løb kunne vi lægge os til at sove ved en fin lille lejr plads ude i skoven.
November 2018: I nu ikke afholdt men vi håber vi får en rigtig fin afslutning på vores fantastiske år.
Samlet antal pladser: 12
Ledige pladser: 2
Ledige pladser: 2
Tilmelding til dette arrangement lukker 29-11-2018 22:00