Hej junior!
En stor del af det at være spejder er at tage på tur. Ture med rygsæk og hike, overnatning udendørs, mad
over bål m.m. Det er på ture, man bruger det, man har lært til møderne og hvor der er tid til at blive endnu
bedre spejdervenner.
Dette års spejder har – igen – været meget anderledes, men nu har vi endelig fået lov til at tage ud i det blå
sammen. Derfor vil vi invitere vi dig på en sheltertur.
I starter med hike og vandrer ca. 10 km fra Rebild Bakker til Naturbasen Klepholm. Her vil jeres oppakning
stå klar, når I ankommer, så den skal I ikke selv bære denne gang. Efter aftensmad – som vi har fået en forælder
til at lave og bringe ud til os – er der tid til hygge omkring lejrbål. På et tidspunkt når mørket falder på, kryber I
ned i soveposerne og sover forhåbentlig helt fantastisk mellem træerne. Næste morgen bliver I hentet og tager
hjem til morgenmad.
Hvornår: lørdag 12. juni kl. 14.00 til søndag 13. juni kl 8.30.
Mødested: P-pladsen på Rebildvej (på venstre side ca. halvvejs mellem Vælderskoven
og Rebild) – se kort
Afhentning: Klepholm Naturbase, Ny Kærvej 19
Håber vi ses!
Tilmelding senest onsdag 10. juni.
Pakkeliste:
Uniform + tørklæde
Gode vandresko
Ekstra strømper
Varme sokker
Undertøj
Skiundertøj – bruges også som nattøj
Varm trøje/fleecetrøje
Regntøj
Vanter, hue og buff/halsedisse (til at sove med)
Sovepose og evt. fleecetæppe, hvis posen ikke er så varm. Kan også bruges ved bålet.
Liggeunderlag
Toiletgrej (så lidt som muligt fx tandbørste og tandpasta)
Evt. håndklæde
Spisegrej (bestik, tallerkner og kop)
Viskestykke
Sangbog
Spejderkniv
Pandelygte/lommelygte
Vandflaske
Sygesikringsbevis/seddel med oplysningerne hvis uheldet skulle være ude
Slik eller lignende til cirka 10 kr.