Søledermøde

15-11-2013 00:00 til 17-11-2013 00:00

Det Danske Spejderkorps

Efterårets Søledermøde står lige for døren og løber af stablen d. 15.-17. november. Denne gang mødes vi hos landets nok nordligste søspejdere, nemlig hos Aalborg Søspejdere.

Til nye ubefarne jungmænd (seniorer) og ledere kan Søledermødet kort beskrives som søspejderledernes og søspejderjungmændenes halvårlige træf, hvor der foruden det officielle program, vil blive tid til at møde hinanden gennem festlig spas og løjer!

 SøTog
 Malthe har organiseret fælles togtransport fra stort set alle landets dele direkte til Aalborg. Hvis man gerne vil med på SøToget, så skal man tilmelde sig på følgende link: maltheseren.nemtilmeld.dk/1. I prisen er der inkluderet siddeplads, underholdning, samt lidt forfriskninger på vejen mod Aalborg. Prisen afhænger af hvorfra samt hvortil man tager SøToget, men kan ses på linket. Samme sted betaler man online med betalingskort. De fleste grupper tilbyder at refundere dine udgifter til transport – snak med din gruppeleder, om din gruppe vil gøre det for dig!

Pak din søsæk med følgende:
?Dit personlige weekendgrej
?Praktisk tøj og sko til ude og inde – også hvis det regner eller sneer!
?Soveunderlag og dyne/sovepose, samt hovedpude
?Kontanter til brug i baren
 
Detaljeret program for weekenden kan findes i sidste udgave af Søsprøjt ved at følge dette link: http://goo.gl/13bxxV

Her ved din tilmelding er det vigtigt, at du følger hvilke kurser du gerne vil deltage ved lørdag formiddag. Der er nogle kurser der kun varer 1,5 time og andre der varer 3 timer. Du skal gerne angive både et 1. prioritetscenarie og et 2. prioritetscenarie. Her følger en kort beskrivelse af kurserne du kan vælge imellem:

 

Kursus i Blåt Medlem

Er du ny til DDS' medlemssystem (Blåt Medlem), så meld dig til dette kursus for at få styr på det! Der er nemlig mange hints og små smarte funktioner, der kan gøre dit spejderarbejde møj lettere! Kurset afholdes af et hold eksperter i Blåt Medlem, som kan hjælpe dig med præcis det du har lyst til at lære! :)

 

Fondsøgningskursus

Mød op med et projekt som du gerne vil søge fondspenge til og få fif, tricks og praktisk hjælp til at få den skrevet og sendt afsted. Medbring gerne computer samt skriveredskaber! Kurset afholdes af fondseksperten "Storm".

 

Søsikkerhedskursus

Føler du ikke du er helt på bølgelængde med DDS' sikkerhedsbestemmelser for søaktiviter? Eller har du måske spørgsmål til hvordan netop du skal forholde dig til søsikkerheden når du leger søspejder? Så tilmeld dig kurset for at få styr på sikkerheden til søs! Kurset afholdes af korpsets søsikkerhedsankermand Finn Anker!

 

Renovering af Svendborgjoller

Har du en råden dåse hjemme i din gruppe? Eller kunne du måske blot tænke dig at renovere/reparere enkelte ting på din Svendborgjolle? Så tilmeld dig dette kursus og bliv klogere på hvordan reparationerne kan foretages eller hvor omstændige de måtte være. Her der det også muligt at høre mere om mulighederne for at få renoveret sin Svendborgjolle på et af de værfter, som SØA netop har indgået renoveringsaftaler med. Kurset afholdes af Svendborgjolleeksperten hos Aalborg Søspejdere.

 

Duelighedsprøve (aflæggelse af teoretisk delprøve)

Har du endnu ikke haft mulighed for at aflægge din teoretiske delprøve til Duelighedsbeviset? Så skynd dig at melde dig til prøven her! En af søfartsstyrelsens bemyndigede censorer vil afholde prøven, som enten vil foregå mundtligt (ved få tilmeldte) eller ved en skriftlig prøve med afsluttende mundtlig overhøring i søfartsreglerne (ved mange tilmeldte).

 

Er du ny leder... hva' så?

Er du fornylig blevet leder i din gruppe eller går du måske og drømmer om tanken? Så meld dig på dette kursus, hvor vi vil prøve at finde ud af, hvad det vil sige at være søspejderleder. Vi kommer til at snakke om de opgaver og det ansvar der følger med en lederrolle og vi vil prøve at finde go' inspiration til hvad man kan tage sig som ny spejderleder. Kurset afholdes af et team friske ungdommelige spejderledere :o)

 

Under Søledermødet vil der iøvrigt være mulighed for at sejle ind på en række 'havnepladser', hvis ikke man ønsker at deltage ved det ordinære mødeprogram. På havnepladserne vil det alt efter tidspunktet være muligt at arbejde videre med en fondsansøgning, udarbejde nyt materiale til en kommende søspejderhjemmeside - søspejder.dk, få inspiration til hvordan du kan inddrage alverdens elektroniske hjælpemidler i din navigationsundervisning eller hver med til at udarbejde noget nice inspirationsmateriale til de tropsledere, der har haft deres spejdere på SøPLan-kurserne! :o)

Pris: 300,00

Tilmelding til dette arrangement er lukket fordi arrangementet er startet

Hvor

Arsenalvej 10
1436 København K
Danmark
+4532640050
info@dds.dk

Tidspunkt

Fra 15-11-2013 00:00
Til 17-11-2013 00:00

Arrangør

Det Danske Spejderkorps