Sommerlejr 2024 - SpOvAlGre

20-07-2024 09:00 til 27-07-2024 17:00

Gurredam Spejdercenter

Minier i Nykøbing F. Spejderne, Juniorer i Nykøbing F. Spejderne, Trop i Nykøbing F. Spejderne, Klan i Nykøbing F. Spejderne

SpOvAlGre 2024 - I dronningens fodspor
Margrethe den 1. blev født på Gurre Slot i 1353 og døde i Flensborg i 1412. I sommeren 2024 vågner hun op på selvsamme slot hvor hun blev født og kan ikke forstå den splittelse der er i verden i dag.
Kan spejderne fra Norge, Sverige og Danmark i fællesskab skabe en ny mini Kalmarunion, så Margrethe kan føle sig bedre hjemme i 2024.


Sommerlejr 2024 går til den fællesskandinavisk spejderlejr SpOvAlGre (Spejding Over Alle Grænser).

SpOvAlGre er verdens ældste internationale spejderfællesskab og var det første for både piger og drenge. Spejderfællesskabet er 63 år, og Nykøbing F Spejderne har været en del af det siden 2016. Her kan vi møde spejdere fra resten af Skandinavien, og lægge grunden til nye livslange venskaber, og åbne dørene til nye spændene spejderoplevelser.

Der er forhåndstilmeldt ca. 400 spejdere i alderen 10-23+ fra Norge, Sverige og Danmark. Spejderne kommer fra 5-10 grupper fra hvert land. I år kommer der desuden omkring 50 seniorer +16 år fra hele verden, der er med på ca. halv lejr inden de skal videre til Roverway 2024 i Stavanger i Norge.


Desuden inviteres de danske anden års minier (9-10 år - dem der skal i 4. klasse efter sommerferien) med på en halv lejr i år, da lejren denne gang er i Danmark.

Hvor?

I 2024 foregår lejeren på Gurredam Spejdercenter lige uden for Helsingør.

Hvornår?

Lejren er fra den 20 - 27. juli 2024 for, junior, trop og senior.

For mini er lejren fra den 24 - 27. juli 2024.

Pris:

1.600 kr for junior, trop og senior.

800 kr for mini

Tilmelding senest torsdag den 14. marts 2024:

Selvom du (dit barn) ikke har været forhåndstilmeldt, er du velkommen til at tilmelde dig alligevel.

Lejr t-shirt

Man kan købe lejr t-shirt af god kvalitet for 85 kr - så husk at bestille t-shirt med det samme.
(Mange spejdere vil gerne have deres lejr t-shirt med på fremtidige lejre, så det kan være en god ide at købe den lidt større end normalt)


Tilmelding til dette arrangement lukker 23-03-2024 23:59

Hvor

Gurrevej 322
3000 Helsingør
Danmark

Tidspunkt

Fra 20-07-2024 09:00
Til 27-07-2024 17:00

Arrangør

Nykøbing F. Spejderne