Sommerlejr Delbetaling del. 2
22-07-2017 20:31 til 30-07-2017 21:31
Dyssegårdsspejderne
Dyssegårdsspejderne
Til sommer går sommerlejren til sønderjylland, hvor der er landslejr for alle spejdere i Danmark. Lejren hedder Spejdernes lejr 2017 og 40000 spejdere samles til et brag af en lejr, man nødig vil gå glip af.
Der er en masse sjove og spændene aktiviteter for alle aldre. Lejrens tema er ”Vi sætter spor” – det bliver både i os selv, hinanden og i omverdenen.
På lejren kommer der også internationale spejdere med, så det er en oplagt mulighed for os til at møde nogle spejdere fra udlandet og finde ud af, hvordan man er spejder andre steder i verden.
Lejren foregår d. 22-30 juli 2017 for junior og tropsspejderne, mens minierne støder til d. 26 juli og tager hjem med resten af gruppen d. 30. Juli.
Vi skal bo i den underlejr der hedder Broen, og sammen med resten af gentofte kommune hedder vores kvarter Badebroen (facebookside: https://www.facebook.com/badebroen/?fref=ts).
Prisen er inklusiv transport, mad og alle aktiviteter, vi deltager i på lejren.
Der er tilmeldingsfrist den 10. marts, hvor vi samler alle tilmeldingerne og melder gruppen til samlet.
I kan alle allerede nu følge SL2017 på Instagram, Facebook og Snapchat. For mere information, spørg en leder eller gå ind på www.spejderneslejr.dk .
Pakkeliste, mødested og tidspunkt kommer senere.
Vi glæder os til at tage til Sønderborg med jer!
Spejderhilsen
Lederene
Ledige pladser: 96