Sommerlejr for familiespejdere

27-06-2020 10:30 til 28-06-2020 10:30

Valdemar Atterdag

Familiespejd

Kom med på hyggelig og sjov sommerlejr! Vi skal sove i telt og lave mad over bål.

Prisen for hele lejren er kun 50 kr pr person, der dækker mad og hyggeguf. Vi vil derfor gerne at I IKKE selv medbringer slik/chips/sodavand mm. (søskende 0-2 år gratis).

Vi mødes kl 10:30 ved spejderhuset. Efter velkomst og flaghejsning, sætter vi telte op. Hvis I ikke selv har telt, har spejderne en del telte i forskellige størrelser – så vi finder et der passer til jer.

Til frokost har vi alle selv medbragt madpakke.

Om eftermiddagen laver vi forskellige aktiviteter, og derefter er det tid til aftensmad og lejrbålshygge. I putter børnene, når de er trætte.

Søndag laver vi morgenmad, rydder op, tager telte ned og siger farvel og god sommer. Vi regner med at være færdige ca. 10:30.

Vi vil gerne have en kage eller to til lørdag eftermiddag. Kryds af i tilmeldingen om I vil tage kage med, så giver vi besked efterfølgende, så det passer med antallet.

Hurtig tilmelding senest fredag 19.juni. Vi vil også gerne have at I melder afbud, hvis I ikke kan deltage. 

Medbring alm. weekendudstyr, se evt. pakkeliste på hjemmesiden. Tag gerne sangbog med hvis I har. I behøver ikke tage tallerkener mm med, da der er rigeligt i spejderhuset (men har man selv og trænger man til at lufte det, er det helt ok :-).

For at tilmelde/afmelde jer, skal I logge ind først. Til det skal I bruge spejderens medlemsnummer (7 cifre). I finder det på kontingentfakturaen, eller også kan I spørge en af os ledere pr. mail. Hvis du ikke har været logget ind før, skal du blot trykke på knappen ’Nulstil kodeord’.

Pris: 50,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 19-06-2020 23:59

Hvor

Lindekrogen 1
9260 Gistrup
Danmark

Tidspunkt

Fra 27-06-2020 10:30
Til 28-06-2020 10:30

Arrangør

Valdemar Atterdag