Sommerlejr for troppen

06-07-2019 09:00 til 11-07-2019 16:00

Lejrpladsen Tandrup i Thy

Troppen 6.-9. kl.

Så er der endelig tilmelding til sommerlejren i Thy Nationalpark

Kære spejdere

 Så nærmer sig sommerlejren, her kommer den endelige tilmelding (og til de der simpelthen har fortrudt, er der fortsat ledige pladser 😊

Turen går til Nationalpark Thy, hvor vi har lejet en fantastisk lejrplads med sø og skov – Vi har prøvet at booke blå himmel på forhånd, det var ikke muligt… http://tipi.spejder.dk/

Vi skal bygge lejr i luksusudgave, lave lækker mad, bygge tømmerflåder og nyde de lange lyse sommeraftner. Vi bliver OS, og det glæder vi os rigtigt meget til.

Ikke desto mindre er tanken om en besøgsdag opstået hos spejderne – men nej kære forældre, det er ikke for jer. Vi vil hermed gerne invitere bedsteforældre på besøg tirsdag den 9. juli fra ca. 13.30 – 16.30.  Der vil blive lavet et program særligt til dén lejlighed – og vi garanterer hygge og godt samvær. Dette er invitationen, vi vil gerne vide, hvem der kommer😊

Vi har brug for 2-3 forældre med trailere der kan hente og bringe – en tur på ca. 200 km. Hver vej.

Afgang lørdag den 6. juli klokken 09.00 fra hallen.

Vi vil gerne hentes igen torsdag den 11. juli kl. 14.00 og er så hjemme et par timer efter, hvor grejet skal pakkes ud, før vi går hver til sit – og fortsat kan holde sommerferie.

Vi har et stort ønske om at have cykler med. Såfremt nogen har en ide om, hvordan vi transporterer 15 cykler på én trailer, så giv lyd.

Der skal medbringes grej til teltlejr i en uge, uanset vejret. Der skal pakkes både badetøj og viskestykker – vi sender en detaljeret pakkeliste, så spejderne selv kan pakke 😊. – Hvis cyklen skal med, får du brug for en lovlig cykel cykelhjelm, refleksvest, lygter og en tom sportstaske samt ”elastik-edderkop” til bagagebæren.

 

Vi glæder os

Jakob og Jette


Samlet antal pladser: 15
Ledige pladser: 4

Tilmelding til dette arrangement lukker 17-06-2019 23:58

Hvor

Tandrupvej 1
Vester Vandet
Thisted 7700

Tidspunkt

Fra 06-07-2019 09:00
Til 11-07-2019 16:00

Arrangør

Hammelev Gruppe