Sommerlejr - Trop

25-07-2020 11:30 til 01-08-2020 14:30

Ballerup Spejdergruppe

Trop i Ballerup Spejdergruppe

Kære Spejdere

Så kom den endelig - tilmeldingen til sommerlejren.

Vi skal til Houens Odde Spejdercenter, som ligger i skoven ud til Kolding fjord, hvor vi kan bade, boltre hos med kajakker, kanoer og tømmerflåder. Spejdercenteret byder også på en masse andre aktiviteter som bueskydning, pionering, klatring, o-løb og håndværk.

Vi glæder os. 

Vi tager afsted lørdag d. 25, juli kl. 11.30 fra Ballerup Rådhus plads i bus og er hjemme samme sted d. 1. august ca. 14.30

Turen koster 1000 kr. og dækker transport, mad, lejrplads og aktiviteter hele ugen. 

Programmet ser ud som følger (men rækkefølgen kan blive byttet rundt, da det skal koordineres med andre der er på centeret)


Dag

Aktiviteter

Lørdag 25/7

Rejse, ankomst og lejretablering

Søndag 26/7

Lejretablering og et sjovt aktivt afbræk

Mandag 27/7

Vand-aktiviteter

Tirsdag 28/7

Løb med poster til og i Kolding.

Onsdag 29/7

Skov-dag med klatring, o-løb, øksekast m.v.

Torsdag 30/7

Vand-aktiviteter, SPA og NAT-aktiviteter

Fredag 31/7

Sove længe, brunch, lejrnedbrydning og afslutningsfest

Lørdag 1/8

Lejrnedbrdyning, rejse og hjemkomst

Vi håber at du vil med - uanset hvad må du gerne tilmelde dig eller melde afbud her:

SIDSTE FRIST FOR TILMELDING 26/6

Vi holder forældremøde om turen 22. juni kl. 20.30 i Bålhytten hvor I kan få svar på alle spørgsmål (Spejderne er ved bålpladsen, så vi er sikre på ikke at være mere end 50)

Spejderhilsen - tropslederne



Og så alt det med corona

Retningslinjerne ændrer sig hele tiden, så måske vil mange af de foranstaltninger vi gør os nu være overflødige om en måned. Men I kan se hvilke retningslinjer vi skal overholde her: https://dds.dk/index.php/artikel/seneste-nyt-om-coronakrisen

Og her så lidt om om hvordan vi gør konkret:

På Houens Odde spejdercenter vil der være andre spejdergrupper, men hver gruppe får en zone for sig selv og brugen af fælles aktivitetszoner bliver koordineret, så vi til enhver tid kan overholde alle retningslinjer og afstandskrav.

Vi sover og arbejder i det sundhedsmyndighederne kalder “familiegrupper” (Læs: Patruljer). Inden for patruljerne behøver vi ikke at holde afstand og værktøjet skal ikke renses så tit. Sidst men ikke mindst må man sove i telt sammen, bare man ligger hoved-fod-hoved-fod skiftevis. Når vi laver noget flere patruljer sammen, skal vi selvfølgelig holde afstand, spritte af osv., men vi er ved at være i træning :-)

Vi skal have skærpet hygiejne under madlavning, derfor skiftes patruljerne til at lave mad til alle, med hjælp fra lederne til at overholde retningslinjerne.

Toiletter og badefaciliteter gøres rent mindst 2 gange dagligt.

Vi kører i bus. Busselskabet overholder retningslinjerne, med afspritning og ensretning af hvordan vi sidder. Hvis nogen foretrækker selv at køre sit barn til Houens Odde er det selvfølgelig muligt, men for at undgå trængsel ved ankomst og afgang i forhold til de andre spejdere på centeret er det vigtigt at ankomsten og afrejse aftales ret præcist


Samlet antal pladser: 50
Ledige pladser: 10

Tilmelding til dette arrangement lukker 29-06-2020 20:00

Hvor

Pæremosevej 37C
2750 Ballerup
Danmark
24289356
post@ballerupspejdergruppe.dk

Tidspunkt

Fra 25-07-2020 11:30
Til 01-08-2020 14:30

Arrangør

Ballerup Spejdergruppe