Sov Ude 2018 - Mini og Junior

26-05-2018 10:00 til 27-05-2018 10:00

Valdemar Atterdag

Sov Ude arrangement - Mini og Junior


Lørdag den 26. maj afholder hele Valdermar Atterdag Sov Ude Arrangement hvor vi også inviterer interesserede fra byen til at deltage.  Det er et landsdækkende arrangement, som handler om at sætte fokus på de små og store oplevelser, som friluftslivet, naturen og mørket tilbyder.

Vi starter lørdag kl. 10.00 ved Spejderhuset hvorefter vi går på "mærke-vandretur" i skoven. Mini skal vandre 10 km og Junior 15 km. Der vil være mulighed for at lave forskellige kombinationer af vandreture, som kan give nye mærker til uniformen, f.eks.:

  • 5 km mærke
  • 10 km mærke
  • 15 km mærke
  • 5 km baglæns mærke
  • 5 km makker-March mærke (man er bundet sammen to og to)

Vi spiser undervejs madpakker på turen, så alle skal medbringe en madpakke og drikkevarer i en lille rygsæk samt tøj og fodtøj efter vejret.

Lørdag kl. 16.00 inviterer vi alle interesserede til at deltage. Dette tilbud gælder mindre eller større søskende, forældre, venner, klassekammerater, fætre, andre fra byen m.m. Så I skal endeligt invitere alle I kender som kunne være interesseret. Indmeldte spejdere i Valdemar Atterdag behøver ikke have en forælder med, men alle er meget velkomne. Der er oprettet en speciel tilmelding til dette: Sov Ude 2018


Om eftermiddagen og aftenen sætter vi telte op, og der vil være forskellige aktiviteter, vi laver mad på bål og til sidst sover alle i telt, hængekøjer (der bliver bygget et hængekøjehotel), bivuak eller under åben himmel.

Egenbetalingen er 50 kr. som dækker aftensmad lørdag aften og morgenmad søndag morgen.

Arrangementet slutter ca. kl. 10 søndag eller når vi er færdige med at rydde op.

Der er bestilt "Sov-ude 2018"-stofmærke, som alle spejdere får udleveret.

Huskeliste:

  • Tørklæde og uniform.
  • Gode sko til at vandre i.
  • Madpakke og drikkedunk til lørdag frokost i en lille rygsæk.
  • Tøj efter vejret
  • Sovepose
  • Underlag
  • Lommelygte
  • Varmt nattøj
  • Tandbørste og tandpasta
  • Evt. sovedyr

Tilmelding senest 20.05.18

Med spejderhilsen

Lederne


Pris: 50,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 23-05-2018 23:59

Hvor

Lindekrogen 1
9260 Gistrup
Danmark

Tidspunkt

Fra 26-05-2018 10:00
Til 27-05-2018 10:00

Arrangør

Valdemar Atterdag