Sov Ude 2020
17-10-2020 13:00 til 18-10-2020 09:30
Espergærdespejderne
Espergærdespejderne, Familiespejdere, Mikro, Mini, Junior, Trop, Klan
Den 17. oktober 2020 inviterer Espergærdespejderne alle der kan og vil, til at deltage i det landsdækkende ”Sov Ude” event. Espergærdespejderne vil på Sov Ude dagen være vært for en masse spændende udendørs/friluftsaktiviteter, hvor hovedtemaet for aktiviteterne vil være ”Nat i naturen”. Der er garanti for gode aha-oplevelser, masser af sjov og nye fællesskaber.
Sov Ude arrangementet afholdes på Espergærdespejdernes grund. Her vil der være mulighed for at teste eget telt eller lave egen ’shelter’. Espergærdespejderne har materialer til bygning af egen shelter, som man kan låne frit. Om man er garvet friluftstype, eller endnu ikke har tændt sit første bål, er underordnet for at kunne deltage. Eneste krav er at man selv medbringer liggeunderlag/madras og sovepose/dyne til at sove. Der vil være adgang til toiletter indendørs. Bemærk at arrangement er et udendørs arrangement og man skal derfor have påklædning på til at kunne være udendørs fra start til slut.
Sov Ude arrangementet starter lørdag den 17. oktober kl. 13:00 og slutter dagen efter kl. 09:30. Aftensmad og morgenmad er en del af arrangementet, der i øvrigt er gratis at deltage i.
Vi gælder os til at se dig, dine venner og familie!
De bedste hilsner
Sov Ude teamet hos Espergærdespejderne
FAKTA:
- Hvem: Alle kan deltage (Børn under 6 år dog ifølge med en voksen)
- Hvor: Idrætsvej 16, 3060 Espergærde
- Hvornår: 17. oktober 2020 kl. 13:00 til 18. oktober 2020 kl. 09:30
- Pris: Gratis at deltage, men tilmelding dog påkrævet for alle deltagere
Hvad med Coronavirus COVID-19 og evt. aflysning af en tur?
De frivillige ledere modtaget mange spørgsmål om COVID-19 og her er det officielle svar. Espergærdespejderne er løbende i dialog med relevante myndigheder, Det Danske Spejderkorps og vores samarbejdspartnere. Vi fået en bred bekræftelse på at vi må og kan afholde de ture, som der offenliggøres på www.espergærdespejderne.dk, på en forsvarlig måde. Vent derfor ikke med at tilmelde dig en tur du gerne vil deltage i! Hvis situationen skulle ændre sig, vil Espergærdespejderne refunder evt. deltagergebyr, og giver besked til alle tilmeldte pr. mail hvis en tur bliver aflyst pga. COVID-19.
Hvis du vil vide mere om Espergærdespejdernes håndtering af Coronavirus COVID-19, besøg vore infoside.
Ledige pladser: 0