Sov Ude 2022

07-05-2022 13:00 til 08-05-2022 09:00

Gurredam Spejdercenter

Espergærdespejderne, Familiespejdere, Mikro, Mini

Har du hørt en ugles tuden, er du stødt på en ræv eller har du ligget under åben himmel og kigget op mod stjernerne til tonerne af et knitrende bål?

I år afholder Espergærdespejderne "Sov Ude" på Gurredam Spejdercenter. 

Ligesom tidligere år er det inspireret af en "Nat i Naturen" og er for både spejdere og deres familier. Familiespejdere og Mikroer skal have en voksen med. Minierne er velkommen til enten at deltage på egen hånd eller sammen med en voksen. Vi overnatter i egne telte, prøver kræfter med forskellige aktiviteter om eftermiddagen og spiser sammen om aftenen. Når mørket falder på, vil der være natløb for de ældste og spændende aftenvandring for de yngste inden sengetid.

For de minier som enten deltager på egen hånd eller gerne vil sove sammen med kammeraterne, finder vi plads i en shelter.

Alle mødes kl. 13 (efter frokost) og laver aktiviteter frem til aften.

Program:

Lørdag

  • Kl. 13:00 Fælles start v. flagstangen (ved indgangen til Gurredam)
  • Kl. 13.15 Slå telte op
  • Kl. 14:00 - 17:00 Afdelingsopdelte aktiviteter
  • Kl. 17:00 Fri leg
  • Kl. 18:00 Aftensmad
  • Kl. 19:00 Aftenvandring
  • Kl. 20:00 Bålhygge for de som er vågne
Søndag:
  • Kl. 06.30 - 08:00 Morgenmad
  • Kl. 08:00 Pakke telte sammen og fri leg
  • Kl. 08.45 Fælles afslutning

Om man er garvet friluftstype, eller endnu ikke har tændt sit første bål, er underordnet for at kunne deltage. Eneste krav er at man selv medbringer telt, liggeunderlag/madras og sovepose/dyne til at sove. Arrangementet er et udendørs arrangement og man skal derfor have påklædning på til at kunne være udendørs fra start til slut.

Sov Ude arrangementet starter lørdag den 7. maj kl. 13:00 og slutter dagen efter kl. 09:00. 

Aftensmad og morgenmad er en del af arrangementet, prisen er 80 kr. pr. deltager. Husk som altid at tilmelde alle deltagere, så vi er sikre på at have mad nok til alle.

Bemærk at både Familiespejdere og Mikroer deltager sammen med en voksen.

Vi gælder os til at se dig og din familie!

De bedste hilsner
Sov Ude teamet hos Espergærdespejderne

Pris: 80,00
Samlet antal pladser: 100
Ledige pladser: 38

Tilmelding til dette arrangement lukker 02-05-2022 23:59

Hvor

Gurrevej 322
3000 Helsingør
Danmark

Tidspunkt

Fra 07-05-2022 13:00
Til 08-05-2022 09:00

Arrangør

Espergærdespejderne