Sov Ude arrangement (Vennetilmelding)

29-05-2021 15:00 til 30-05-2021 11:00

1. Otterup Gruppe

Trop i 1. Otterup Gruppe

Hej

Da du er ven med en af spejderne fra de blå spejdere i 1. Otterup vil vi gerne invitere dig med på tur, hvor vi overnatter i hængekøje/shelter/telt og laver sjove aktiviteter. Vi skal blandt andet lave mad over bål, og vi skal prøve at lære mere om skovens lyde og dufte.

Turen foregår ved Glavendruplunden, Stenager 12, 5485 Skamby.

Vi mødes lørdag d. 29. maj 2021 kl. 15, i grillhytten ved Glavendruplunden, hvor vi starter med at få klargjort hængekøjer, bål osv., og derefter går vi i gang med aktiviteterne.

Turen slutter søndag den 30. maj kl. 11. samme sted.

Du vil komme til at prøve noget nyt – og du får slet ikke brug for hverken telefon eller IPad… men har du den med alligevel er det på dit eget ansvar.

Du skal medbringe en sovepose, et liggeunderlag, lommelygte/pandelampe, toiletsager, bestik, krus og tallerkener samt ekstra tøj og sko – påklædning til udendørs aktiviteter – husk vi skal være ude fra start til slut.

Alle gældende Corona-regler vil naturligvis blive respekteret.

Har du spørgsmål så ring til Bjarne på tlf. 29 84 17 35 eller til Lau på tlf. 29 86 55 56.

Pris: 75 kr.

Sidste frist for tilmelding er d. 21. maj 2021.

Tilmelding foregår på www.1otterup.dk hvor beløbet også skal betales.

Ved tilmelding skal oplyses et telefonnummer til en voksen kontaktperson, der kan træffes før og under arrangementet.

Med spejderhilsen Bjarne – tropsleder

Arrangementet gennemføres med støtte fra Friluftsrådet

Pris: 75,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 26-05-2021 23:59

Hvor

Stenløkkevej 42
Otterup
5450 Otterup
Danmark
medlemsansvarlig@1otterup.dk

Tidspunkt

Fra 29-05-2021 15:00
Til 30-05-2021 11:00

Arrangør

1. Otterup Gruppe