Sov ude - Nat i Naturen

17-10-2020 15:00 til 18-10-2020 10:00

Peder Bodil Spejderne

Peder Bodil Spejderne, Frø 3-6 år, Spirer 6-9 år, Kviste 9-12 år, Hvideslægten 12-16 år, Arvina 16 år -

Kom med og få en nat i naturen - sov ude sammen med os.

Kære spejdere, forældre, ikke spejdere og alle familier

Peder Bodil Spejderne er igen i år med til ”Sov Ude” sammen med en masse andre spejdergrupper. I år er der lavet samarbejde med blandt andet DR, Friluftrådet og Nordea Fonden, for at få flere ud i naturen og det skal dette arrangement ”Nat i Naturen” gerne være med til. Det plejer at blive afholdt i maj, men pga. Corona, er det blevet rykket til oktober.

Lørdag den 17. oktober kl. 15.00 til søndag kl. 10.00 på vores spejdergrund på Ryttervej 20

Vi vil stille nogle telte op på forhånd, men vi hjælper gerne med at få slået jeres egne telte op. Det er også muligt at et par stykker kan sove i shelteren, i hængekøjer eller i bivuak. I skal skrive i tilmeldingen hvilken overnatningsmulighed I vil bruge, så vi kan fordele alle på en forsvarlig måde i forhold til retningslinjerne for Corona afstand.

Vi skal tilberede aftensmad i gløderne eller over ild, vi skal hygge ved bålet med skumfiduser og så bliver der lavet et lille aftenløb, som I kan komme på, hvor I skal bruge UV lygter. Inden vi kravler i soveposen, så kan I slutte aftenen af med sange ved bålet og forhåbentlig lidt kig til stjernerne med en stjernekikkert. Vi slutter efter morgenmad og når vi har pakket teltene sammen.

Tag gerne en ven med, som godt kunne tænke sig en nat i den friske luft. Vi kan også få plads til mor eller far, hvis I gerne vil ha’ dem med 😊 Vi tilpasser max deltagerantallet i takt med reguleringerne fra myndighedernes side og det er lige nu på 50, så vent ikke for længe med at tilmelde dig 😊

Vi er hele tiden opmærksomme på retningslinjerne og sørger for der er god plads til alle, god håndhygiejne, god rengøring af fællesoverflader og så må man selvfølgelig ikke deltage, hvis man har den miste form for symptomer.

Medbring sovepose, underlag, lommelygte, spisegrej samt viskestykke, toiletsager og godt humør. Varmt tøj er nok også en god idé.

Arrangementet er gratis, men tilmeldingsfristen er senest d. 13. oktober.

På vegne af lederne og bestyrelsen hos Peder Bodil Spejderne

Majbrit og Tina  

Samlet antal pladser: 35
Ledige pladser: 7

Tilmelding til dette arrangement lukker 16-10-2020 16:00

Hvor

Ryttervej 20
4700 Næstved
Danmark
primær 26258782/kasserer 29666250
info@naestvedspejder.dk

Tidspunkt

Fra 17-10-2020 15:00
Til 18-10-2020 10:00

Arrangør

Peder Bodil Spejderne