SPEJDER 5 KAMP

12-09-2025 18:00 til 14-09-2025 14:00

Rødovrespejderne

Trop 6.-9. klasse

Spejder5kamp tester dig i dine spejderfærdigheder!

Grib dine 2 bedste spejderkammerater og dan et sjak, så kan I blive de næste vindere af Spejder5kamp.

Spejder5kamp er et spejderløb for alle spejdere - både grønne, blå, gule og røde. Det eneste krav er, at du er fra 11 og til og med 16 år.
Spejder5kamp

Tør du blive udfordret på alle dine spejderfærdigheder, både de nye high tech og de gode gamle klassikere?
Har du styr på både kort og kompas, båltænding, madlavning, pionering og alle de andre ting som du med garanti har lært i din spejdertid?

Deltag på det ultimative spejderløb: Spejder5kamp!

Spejder5kamp er arrangeret af de vildeste pionerer fra Spejdercentret Gurredam

Sjak

Et sjak består af tre personer som alle er inden for aldersgrænserne 11-13 år, 14-16 år eller udenfor konkurrence 11-16 år

På Spejder5kamp dyster I mod spejdere fra det meste af landet .

Der er to konkurrencer som er mulige at vinde i Spejder5kamp. Dysten i at løse alle løbets discipliner og få flest point for løsningerne og en dyst i TurnOut.

Vi kårer vinderne af Spejder5kamp om søndagen, hvor vinderne af løbets to konkurrencer bliver hyldet.

Læs mere om kravene for deltagelse under Spejderinfo i menuen.

Husk, at hvis du er blevet for gammel til at deltage i Spejder5kamp, kan du altid melde dig som hjælper. Se mere under Hjælper i menuen øverst.

Discipliner

Spejder5kamp består af 5 discipliner: Opgaveløb, orienteringsløb, forhindringsbane, en hemmelig disciplin og en gennemgående opgave, typisk af håndværksmæssig karakter.
Det er forskelligt fra 5kamp til 5kamp, hvilke spejderfærdigheder, I skal kunne for at klare jer bedst gennem løbet, så derfor er det bare med at få trænet i alt fra båltænding og primimad til krydsbesnøringer og kortlæsning og meget meget mere.

Hvor?

Spejder5kamp bliver afholdt på og i omegnen af Spejdercentret Gurredam.
Du finder Spejdercentret Gurredam på Gurrevej 322, 3000 Helsingør. Læs mere om os på centrets hjemmeside.

De officielle regler bliver hvert år revideret, så de passer til årets arrangement.

Deltagere

  • Et sjak skal bestå af 3 deltagere for at være med i konkurrencedelen.
  • Der to aldersinddelinger indenfor konkurrencen: 11-13 år og 14-16 år. Det er alderen på løbets første dag, som er afgørende for, hvilke aldersgrupper sjakket deltager i. Derudover er det muligt at deltage udenfor konkurrence i aldersgruppen 11-16 for de spejdere, som gerne vil øve sig på adventurespejd.
  • Spejderne deltager uden ledsagelse af voksne og skal derfor kunne klare sig selv med den støtte og hjælp de får af arrangementet. Ledere kan dog deltage på arrangementet som hjælpere.

Deltagerkrav

  • Alle deltagere skal kunne gå ca. 20 km. Overnatningsoppakning bliver transporteret, men spejderne skal gå med det mest nødvendige oppakning i dagstursrygsæk.
  • Alle spejdere skal bære synligt tørklæde på hele turen. FDF'ere og medlemmer af andre ungdomskorps / spejderlignende foreninger skal bære synligt tegn på, hvor de kommer fra.

Sjakkrav

  • Det er ikke tilladt for sjak at splitte sig op. Man skal gå samlet hele vejen. Det vil sige at sjakmedlemmer ikke må efterlades uden konkret aftale med HQ.
  • Sjakket skal kontakte HQ, hvis de er blevet væk, har generelle spørgsmål, et sjakmedlem er blevet skadet, eller sjakket på anden måde har brug for hjælp.
  • Deltagere må ikke være i kontakt med udenforstående under arrangementet. Dvs. at spejdere f.eks. ikke må være i kontakt med forældre eller ledere i løbet af weekenden. Al kontakt mellem deltagere og udenforstående skal gå igennem HQ.
  • Ønsker et sjak eller en deltager at udgå fra konkurrencen undervejs, skal sjakket ringe til HQ, der vil sørge for at sjakket bliver afmeldt på den rette måde og transporteret til sovestedet, såfremt det er nødvendigt.

Udstyr

  • Alle sjak skal medbringe alt, hvad der er beskrevet i deltagerbrevet, som bliver udsendt senest 1 uge før arrangementets afholdelse.

Sikkerhed

  • Sjak hjælper hinanden, hvis der skulle ske noget, der er til fare for ens egen eller et andet sjaks sikkerhed.
  • Poster kan lukke før tid, såfremt HQ finder det nødvendigt.
  • Sjak skal altid følge løbsledelsens, postmandskabets og HQs anvisninger ved ruteangivelser, større trafikerede veje eller andet, der har betydning for spejdernes sikkerhed.
  • Alle spejdere skal efter mørkets frembrud bære synlige refleksveste.
  • Man ved aldrig, hvad man kan blive udfordret med på Spejder5kamp. Men... hvis I tager et kig på disciplinerne, kan I aflure en del.

    Det er en god idé, at sjakket hjemmefra finder ud af, hvilken disciplin I vil satse på. Det er derefter nemmere at pakke efter dén disciplin.

    Satser I fx på den gennemgående opgave, er det en god idé at have lidt håndværktøj med hjemmefra, hvorimod det måske kan være en fordel at have sisal, det mest nødvendige førstehjælpsgrej eller hjemmeforberedte spåner med på opgaveløbet.

    Ud over grej til disciplinerne skal I have almindelig weekendudrustning og telt/materialer til bivuak med. 

    Derudover skal I huske skiftetøj til forhindringsbanen. Husk også EKSTRA SKO og håndklæde!

    Alle sjak skal medbringe én fuldt opladt mobil (dette er vigtigt, så I kan ringe til HQ, hvis I er blevet væk eller har brug for anden hjælp). Derudover kan det være en god ide at have en Powerbank med. Der bliver ikke stillet strøm til rådighed.

     

    HUSK at læse deltagerbrevet grundigt. Det bliver sendt ud senest en uge inden løbets start.

Pris: 400,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 04-09-2025 12:00

Hvor

Ved Voldgraven 59A
2610 Rødovre
Danmark
+4521266323
mgroenborg@yahoo.dk

Tidspunkt

Fra 12-09-2025 18:00
Til 14-09-2025 14:00

Arrangør

Rødovrespejderne