Spejderkollektiv

05-03-2018 15:00 til 10-03-2018 11:00

Gadstrup Gruppe

Trop i Gadstrup Gruppe

Hermed den formelle tilmelding til kollektivmærket d. 5. – 10. marts 2018 - samt betaling af deltagergebyret på 300,- kr.


Hvad det indebærer at tage ”kollektivmærket”:

Spejderne skal sove i hytten 5 nætter fra mandag til lørdag uden voksne.
De skal selv lave mad, vaske op, gå i seng, stå op, gå i skole til tiden, være vågen i skolen og gå i klub og til fritidsaktiviteter som vanligt.

Man kan ikke lave legeaftaler, hvor andre kammerater kommer ned i hytten den uge.

De børn der melder sig til kollektivmærket, holder jeg et møde med, hvor alt bliver planlagt i detaljer og kommer i overskuelige skemaer, så alle ved hvad de skal hver dag. Det kommer til at stå på de store tavler i hytten under forløbet.

Som barn siger man ja til:
At have respekt for de andre ved at overholde de fælles regler børnene har lavet sammen med lederne.
At møde op med godt humør og med en indstilling om at det er noget i gør sammen og hjælper hinanden, når noget er svært.

Som forældre siger man ja til:
At barnet må være i hytten uden voksne.
At man, som forælder, holder sig i behørig afstand fra hytten (hvis man har hund må man gerne gå i hundekravlegården) (-:
At hjælpe sit barn med at få planlagt hvad barnet har brug for til hele ugen fx idrætstøj, glattejern, bøger osv.

Det bliver ikke muligt at gå hjem og hente noget hvis det er glemt, da alle ikke bor i Gadstrup. Der skal være lige vilkår for alle. Det kræver at alle på forhånd har tænkt HELE UGEN IGENNEM.

Jens og jeg har vagt hele ugen. Det vil sige, at en af os er i Gadstrup 2 min. fra hytten hele ugen. Børnene kan få fat i os hele døgnet rundt.

Mærket kan slutte hvis man bliver syg eller ikke passer sin skole.

Hvis jeres barn har særlige udfordringer skriver i det og så finder vi en løsning.

Meld tilbage inden d. 16. februar om dit barn deltager. Det bliver ikke muligt at tilmelde sig efter denne dato, da der ligger et stort koordinationsarbejde bag sådan en uge.

Det koster 300 kr til forplejning at deltage, som bliver opkrævet via medlemssystemet.

Børnene er dækket af Det Danske Spejderkorps ulykkesforsikring hele ugen, da det jo er et spejderarrangement.

 Spejderhilsen fra Mette Eriksen.


Pris: 300,00
Samlet antal pladser: 7
Ledige pladser: 1

Tilmelding til dette arrangement lukker 31-03-2018 23:59

Hvor

Svanevej 20
4621 Gadstrup
Danmark

Tidspunkt

Fra 05-03-2018 15:00
Til 10-03-2018 11:00

Arrangør

Gadstrup Gruppe