Spejdernes Lejr 2017

22-07-2017 10:00 til 30-07-2017 17:00

1. Søborg Gruppe

1. Søborg Miniflok, 1. Søborg Juniorflok, 1. Søborg Trop, Skumbaklan, Vatiklanet, PeliKlan, KleptoKlan

Skal du med på Danmarks største spejderlejr med 39.999 andre spejdere? Selvfølgelig skal du det!

Spejdernes Lejr 2017 er en fælleskorpslig lejr med spejdere fra hele verden, som mødes på Kær Vestermark ved Sønderborg fra d. 22. til d. 30. juli 2017. 

Lejrens vision og tema er “Vi sætter spor”. Vi vil gennem spejderarbejdet på Spejdernes Lejr 2017 sætte spor i os selv, hinanden og i omverdenen. Men vigtigst af alt skal vi have det sjovt med hinanden og møde en masse nye spejdervenner. Det bliver med garanti en lejr, vi vil huske mange år frem! 

Der vil blive arrangeret fælles transport fra 1. Søborgs hytte og retur. Mere info følger.

 

VIGTIGT: Minier deltager på halvdelen af lejren fra lørdag d. 22. til onsdag d. 26. juli. Så vælg feltet ”deltager på halv lejr” i drop down-menuen, hvis du tilmelder en minispejder. Prisen for en halv lejr er 925 kr. 

Resten deltager fra lørdag d. 22. til søndag d. 30. juli. Så vælg feltet ”deltager på fuld lejr” i drop down-menuen, hvis du tilmelder en junior, tropsspejder eller senior. Prisen for fuld lejr er 1850 kr. 

 

Tilmeldingen er åben frem til d. 13. marts 2017. Praktisk info udkommer primo maj 2017.

 

Du kan læse meget mere om Spejdernes Lejr 2017 på deres hjemmeside: www.sl2017.dk. Du kan også tilmelde dig lejrens nyhedsbrev, hvis du vil være den første til at få spændende info om lejren, efterhånden som vi nærmer os.  

Pris: 1.850,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 28-04-2017 23:59

Hvor

Maglestien 9
2860 Søborg
Danmark
gl@soeborggruppe.dk

Tidspunkt

Fra 22-07-2017 10:00
Til 30-07-2017 17:00

Arrangør

1. Søborg Gruppe