Spejdernes Lejr 2017 - For hele Gruppen - 2. RATE

22-07-2017 12:00 til 30-07-2017 12:00

6.-7. Sundby Gruppe

Så er tiden kommet hvor vi igen kan begynde at se frem til en af de helt store spejderoplevelser - nemlig Spejdernes Lejr 2017.

Lejren afholdes den 22. juli til den 30. juli 2017 ved Sønderborg (for mikroer fra d. 26.juli til d. 30 juli)

Spejdernes Lejr 2017 bliver den hidtil største spejderlejr i Danmark. Du kan være med til at sikre, at det bliver årets spejderoplevelse.

  • Synes du, at tanken om 40.000 spejdere, der står sammen og synger fællessang er nice?
  • Synes du, det er sjovt at møde jævnaldrende fra andre lande med samme interesser som dig?
  • Synes du, det er fedt at blive udfordret? Og at overvinde dig selv ved at gøre ting du ikke troede du kunne?

Kan du sige ja til de ovenstående spørgsmål, så er Spejdernes Lejr 2017 helt sikkert noget for dig! For med 40.000 spejdere fra hele verden bliver det nemlig den største og vildeste danske lejr nogensinde.

Spejdernes Lejr er en fælles spejderlejr for de fem spejderkorps i Danmark. Til sammen bliver vi 40.000 spejdere, når vi mødes i Sønderborg i 2017. Det bliver med andre ord Danmarks største spejderlejr. En lejr, som du ikke må gå glip af.

Vi har i 6-7.sundby besluttet igen at deltage i Spejdernes Lejr, da vi ved at det for spejderne er en oplevelse for livet. En oplevelse, som vil sidde i kroppen i mange år bagefter. Her oplever vi for alvor et meningsfuldt fællesskab og ser resultatet af mange spejdere, som arbejder for en sjov lejr.

Den officielle pris deltagerpris er 2100kr, men da vi gerne vil have så mange med som muligt, har gruppen valgt at give et tilskud til hver deltagende spejder - derfor bliver prisen for lejren kun 1500kr (mikropris: 1000 kr)  - Med i prisen får du deltagelse i lejren, sjove og lærerige aktiviteter, lejrarmbånd, pladsleje, forplejning, brænde, lejrmærket, et åbnings- og et afslutningslejrbål shows, transport til og fra lejren og selvfølgelig masser af skønne spejderminder, du kan tage med dig hjem.

Vi deler prisen op i 3 rater á 500kr - med betaling 1 feb, 1 april og 1 juni 2017. 

Hvis du allerede nu ved at du da selvfølgelig skal med, så er det bare om at tilmelde dig - men du har helt ind til 1 februar til at beslutte dig - og din leder vil stå klar til at svare på alle spørgsmål du end måtte have - eller du kan læse mere på www.sl2017.dk 

For at kunne indkøbe materialer og måske en is i sommer varmen, har gruppen brug for ekstra indtægt ud over lejrprisen, derfor har vi altid plads i vores sponsorudvalg -kontakt bestyrelsen på batlars11 [at] gmail [dot] com for mere info.

Vi glæder os til et brag af en sommerlejr

 Mvh. 6.-7. Sundby

Pris: 500,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 11-06-2017 23:59

Hvor

Formosavej 40
2300 København S
Danmark
kontakt@6-7sundby.dk

Tidspunkt

Fra 22-07-2017 12:00
Til 30-07-2017 12:00

Arrangør

6.-7. Sundby Gruppe