Spejdernes Lejr 2022

23-07-2022 10:00 til 31-07-2022 17:00

1. Søborg Gruppe

1. Søborg Gruppe, Dypsoklan, 1. Søborg Familieflok, 1. Søborg Mikroflok, 1. Søborg Miniflok, 1. Søborg Juniorflok, 1. Søborg Trop, Skumbaklan, Vatiklanet, PeliKlan, KleptoKlan

Skal du med på Danmarks største spejderlejr med 39.999 andre spejdere? Selvfølgelig skal du det!

Spejdernes Lejr 2022 er en fælleskorpslig lejr med spejdere fra hele verden, som mødes i Hedeland Naturpark på Sjælland fra d. 23. til d. 31. juli 2022. 

Lejrens vision og tema er “Fælles om fremtiden”. Vi vil gennem spejderarbejdet på Spejdernes Lejr 2022 tage ansvar for vores klode, menneskerne på den og vores fælles fremtid. Det kommer til at ske, imens vi har det sjovt med hinanden og møde en masse nye spejdervenner. Det bliver med garanti en lejr, vi vil huske mange år frem! 

Der vil blive arrangeret fælles transport fra 1. Søborgs hytte og retur. Mere info følger.

VIGTIGT: Mikroer og minier deltager på halvdelen af lejren fra lørdag d. 23. til torsdag d. 28. juli. Så vælg feltet ”deltager på halv lejr” i drop down-menuen, hvis du tilmelder en mikro- eller minispejder. Prisen for en halv lejr er 1760 kr.
Familiespejderne deltager uden forældre til en overnatning fra onsdag d. 27. til torsdag d. 28. juli. Så vælg feltet ”deltager som familiespejder” i drop down-menuen, hvis du tilmelder en familiespejder. Prisen for familiespejder er 100 kr.

Resten deltager fra lørdag d. 23. til søndag d. 31. juli. Så vælg feltet ”deltager på fuld lejr” i drop down-menuen, hvis du tilmelder en junior, tropsspejder eller senior. Prisen for fuld lejr er 2250 kr.

OBS! Troppen tager afsted allerede fredag d. 22. juli for at gå hen til lejrpladsen. De overnatter i telt/shelter/bivuak. Mere info følger.

Skriv endelig til os på gl@soeborggruppe.dk, hvis det er en udfordring at betale den fulde deltagerpris inden deadline for tilmelding. I gruppen har vi et princip om at økonomien ikke skal være det afgørende for om man kan være spejder i gruppen - det gælder også deltagelse på f.eks. sommerlejre. Så hvis nogen overvejer at undlade sommerlejren af økonomiske årsager, håber vi at I i stedet vil kontakte os gruppeledere eller bestyrelsesformanden på formand@soeborggruppe.dk.

Tilmeldingen er åben frem til d. 28. april 2022. Praktisk info udkommer senere i maj 2022.

Du kan læse meget mere om Spejdernes Lejr 2022 på deres hjemmeside: https://spejderneslejr.dk/da. Du kan også tilmelde dig lejrens nyhedsbrev, hvis du vil være den første til at få spændende info om lejren, efterhånden som vi nærmer os.

Pris: 2.250,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 14-08-2022 23:59

Hvor

Maglestien 9
2860 Søborg
Danmark
gl@soeborggruppe.dk

Tidspunkt

Fra 23-07-2022 10:00
Til 31-07-2022 17:00

Arrangør

1. Søborg Gruppe