Spejderne fra 1. Sct. Gertrud deltager naturligvis
Fra vores gruppe deltager junior- og tropgrenene i Spejdernes Lejr
Prisen gruppen betaler pr. deltager er 2.250 kr. for 9 dage med fuld forplejning og aktiviteter. Grundet gruppens sunde økonomi, som vi bl.a. kan takke opbakningen fra forældre og lokalsamfundet for ved fx arrangementer, kan vi give en god rabat.
Prisen for 1. Sct. Gertruds spejdere for SL 2022 er 1.250 kr.
Tilmeldingen er åben nu og seneste frist for tilmelding er 17. april 2022, gælder også framelding.
Hvis I ønsker at købe merch til SL 2022 kan I gøre det på Spejder Sports hjemmeside
Hvad er programmet?
Vi kender ikke detaljerne for afrejse, hjemkomst, transport, pakkelister, lommepenge mm. men vi vil opdatere via nyhedsmails, hjemmeside og Facebook når der er nyt. Vi påtænker også at arrangere et forældremøde for alle tilmeldte inden lejren, hvor man kan få svar på alle spørgsmål.
Om Spejdernes Lejr
Spejdernes Lejr er med tusindvis af deltagere fra ind- og udland Nordens største spejderlejr. Lejren er arrangeret af de fem danske spejderkorps: Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne i Danmark, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig og vil blive afholdt i Hedeland Naturpark fra den 23. til 31. juli 2022.
Læs mere om Spejdernes Lejr 2022