Spejdernes lejr 2026
18-07-2026 08:00 til 26-07-2026 15:00
Tjørringspejderne
Kære spejdere og spejderforældre
Kom med til Spejdernes Lejr 2026
Forestil jer en hel by bygget af spejdere – telte så langt øjet rækker, bål der knitrer i sommernatten, og 30.000 spejdere samlet for at opleve fællesskab, eventyr og friluftsliv på én stor lejr.
Det er Spejdernes Lejr – Danmarks største spejderbegivenhed - Og det sker kun hvert 4. år!
Se lille film fra sidste gang, hvor vi også var med på Spejdernes lejr
I en hel uge bliver markerne i Hedeland Naturpark uden for Roskilde forvandlet til en levende spejderby med aktiviteter, koncerter, udfordringer og oplevelser for alle aldre. Her mødes alle de danske spejderkorps sammen med tusindvis af spejdere fra hele verden for at dele idéer, bygge, lære nyt og skabe minder, der varer hele livet.
Spejdernes Lejr er ikke bare en sommerlejr – det er et kæmpe fællesskab og en unik oplevelse, hvor man mærker, hvad det virkelig betyder at være spejder: samarbejde, mod, fantasi og fællesskab på tværs af grænser.
Hvornår:
Hel lejr- 18.–26. juli 2026
Halv lejr - 18.–21. juli 2026
Hvor: Hedeland Naturpark – et naturskønt område tæt på Roskilde, perfekt til store spejderoplevelser.
Hvorfor tage med?
- Fordi det er Danmarks største spejderlejr – og sker kun hvert 4. år!
- Fordi du får lov at møde spejdere fra hele verden og prøve aktiviteter, du aldrig har prøvet før.
- Fordi du får minder, venskaber og oplevelser, som du vil huske for altid.
Find tilmelding her :
- www.tjørringspejderne.dk
- Tilmeldingsfrist senest 20. februar 2026
Glæd jer – Spejdernes Lejr 2026 bliver den største spejderfest i Danmark!