Spejdernes lejr 2026 - betaling rate2

18-07-2026 09:00 til 26-07-2026 18:00

UlkebølSpejderne

Skal du med på Spejdernes lejr 2026?

Kære Spejdere hos UlkebølSpejderne,

Lige om hjørnet venter en kæmpe spejderoplevelse – Spejdernes Lejr 2026 i Hedeland Naturpark ved Roskilde. Spejdernes lejr 2026 (SL26) er nordens største spejderlejr. Vi håber på at blive op mod 40.000 spejdere, som skal bo i lejr sammen. Vi skal være naboer med de andre spejdere fra Sønderborg Kommune.

Det bliver stort, det bliver spændende, og det bliver sjovt.

Alle spejdere fra Mini, Junior, Trop og Senior er inviteret. Vi skal alle bo sammen i telte, bygge lejrplads, lave mad på bål og have det sjovt sammen. Vi skal til spændende aktiviteter, til lejrbål med mange tusinde andre og vigtigst af alt: Det hele er sammen med spejdervenner fra hele verden – vi skal være en del af verdens største fællesskab.

Datoer

Halv lejr: lørdag 18. til onsdag 22. juli

Hel lejr: lørdag 18. til søndag 26. juli

Vi lægger op til at minierne deltager på halv lejr. Mens junior/trop/senior deltager på hel lejr.

Pris

Den officielle deltagerpris fra spejdernes lejrs side er: 2.475 kroner for en hel lejr ved tilmeldingen senest torsdag den 19. februar – derefter stiger prisen. Gruppen og kommune giver tilskud til lejren og derfor er prisen som I skal betale for lejren lavere.

Halv lejr: 900 kroner ved tilmelding efter den 19. februar stiger prisen til 1.000 kroner.

Hel lejr: 1.400 kroner ved tilmelding efter den 19. februar stiger prisen til 1.600 kroner.

Prisen er inklusiv fælles transport til og fra lejren, mad og aktiviteter samt 1x gruppe - t-shirt.

Det eneste, der ikke er med, er lommepenge til is og vingummier.

 

Transport

Lejren har fælles bustransport til lejren:

lørdag 18.juli og hjem igen søndag den 26. juli

Hjemtransport for halvlejr er onsdag den 22. juli

Også med bus.

Der er mulighed for at melde fra til den fælles bustransport hvis man nu gerne selv vil hente/bringe sin spejder.

Tilmelding og betaling

Tilmeldingen åbner den 15. december. Tilmelding skal ske senest den 19. februar på UlkebølSpejdernes hjemmeside www.ulkeboelspejder.dk.

Der er mulighed for at betale hele beløbet på én gang eller i 2 rater.

Første rate på 50% betales sammen med tilmelding, resten betales senest 1. maj.

Forældremøde + Yderligere informationer:

I januar inviterer vi til et forældremøde omkring lejren, hvor vi vil fortælle om lejren og forsøge at svare på eventuelle spørgsmål. Derudover kommer der yderligere informationer om lejren når vi nærmer os lejren.

Flere spørgsmål?

Kontakt:

Tina: 61 38 99 12 / info@ulkeboelspejder.dk

Spejderhilsen

Lederne

UlkebølSpejderne

Pris: 700,00

Tilmelding til arrangementet åbner 20-02-2026 09:00

Hvor

Damager 14
Ulkebøl
6400 Sønderborg
Danmark
Info@ulkeboelspejder.dk

Tidspunkt

Fra 18-07-2026 09:00
Til 26-07-2026 18:00

Arrangør

UlkebølSpejderne