Spejdernes Lejr - hel lejr

22-07-2017 07:00 til 30-07-2017 20:30

Bagsværd Gruppe

Bagsværd Gruppe

Kære forældre og spejdere

Årets sommerlejr går til Sønderborg sammen med 40.000 andre spejdere fra alle fem danske spejderkorps. Vi er på lejr d. 22. til 30. juli for junior, trop og klan. Der er en masse sjove og spændene aktiviteter for alle aldre. Lejrens tema er ”Vi sætter spor” – det bliver både i os selv, hinanden og i omverdenen.

På lejren kommer der også internationale spejdere med, så det er en oplagt mulighed til at møde nogle spejdere fra udlandet og finde ud af, hvordan man er spejder andre steder i verden.

Lejren bliver opdelt i fem underlejre, og vi skal bo i Tårnet sammen med alle de andre spejdere fra vores kommune.

Prisen bliver 1700 kr. Dette dækker transport, mad og alle aktiviteter, vi deltager i på lejren. Vi kan desuden tilbyde en søskenderabat på 20%. Søskenderabat refunderes efterfølgende.

Husk at melde jer til her på hjemmesiden. Der er tilmeldingsfrist d. 1. marts, hvor vi samler alle tilmeldingerne og melder gruppen til samlet.

I kan allerede nu følge SL2017 på internettet og de sociale medier. For mere information gå ind på www.spejderneslejr.dk.

Vi glæder os til at tage til Sønderborg med jer!

Spejderhilsen Lederne i Bagsværd Gruppe

Pris: 1.700,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 29-04-2017 22:00

Hvor

Hanehøj 22
2880 Bagsværd
Danmark
gl@dds-bagsvaerd.dk

Tidspunkt

Fra 22-07-2017 07:00
Til 30-07-2017 20:30

Arrangør

Bagsværd Gruppe