Sydhavs Campen 2023
29-09-2023 17:00 til 01-10-2023 12:00
Maribo Spejderne
Maribo Spejderne
Sydhavs Campen 2023
Tag med på en rejse gennem Spejdernes historie
På årets Sydhavs Camp, skruer vi tiden tilbage, og ser lidt på spejderhistorien. Hvordan var det at være spejder for 25, 50, 75 og 100 år siden? Lavede man det samme som i dag, eller var det helt anderledes?
Vi skal fejre, at det i år er 50 år siden, at man slog drenge og pigespejderarbejdet sammen. Altså at det daværende DDS (Det Danske Spejderkorps for drenge) og DDP (Det Danske Pigespejderkorps) blev lagt sammen til det DDS (Det Danske Spejderkorps) som vi kender i dag.
Om aftenen vil der være fællesspisning, og ikke mindst et festligt lejrbål.
Glæd dig til en fantastisk Sydhav Camp!
Familiespejd
Vi mødes alle på Kråruplund lørdag den 30. september klokken 8:45 (afsætning ved rensningsanlægget, Hunseby Strandvej 52, 4930 Maribo).
I løbet af lørdagen, tager vi på en rejse gennem spejdernes historie og får blandt andet besøg af Stenlændernes spejdermuseum. Om aftenen er der fællesspisning for alle spejderne på hele lejren.
Lørdag aften tager vi hjem kl. 19:30 efter aftensmaden. Godt trætte og fyldt op med oplevelser.
Turen koster 50 kr. for dig og 50 kr. for din forældre.
Mikro og Mini
Mikro og mini mødes alle på Kråruplund lørdag den 30. september klokken 8:45 (afsætning ved rensningsanlægget, Hunseby Strandvej 52, 4930 Maribo).
I løbet af lørdagen, tager vi på en rejse gennem spejdernes historie og får blandt andet besøg af Stenlændernes spejdermuseum. Om aftenen er der fællesspisning for alle spejderne på hele lejren.
Vi sover i telt på lejren og hentes søndag d. 1. oktober kl. 12:00 ved rensningsanlægget. Der er også mulighed for at blive hentet lørdag aften klokken 21.30, efter at vi har afholdt lejrbål.
Turen koster 50 kr. uden overnatning og 75 kr. med overnatning.
Junior
Juniorspejderne mødes på Kråruplund fredag den 29. september klokken 17:00 (afsætning ved rensningsanlægget, Hunseby Strandvej 52, 4930 Maribo). Medbring madpakke til fredag aften.
Sammen med alle andre juniorer fra divisionen skal vi lære en masse om spejdertiden før 1973. Bl.a. skal vi spejder-bio og vi skal afprøve nogle af de klassiske spejderaktiviteter, som de var for henholdsvis drenge og piger. Er det ikke vildt at tænke på, at man førhen havde forskellige aktiviteter for drenge og piger?
Juniorerne sover i telt på lejren og hentes søndag d. 1. oktober kl. 12:00 ved rensningsanlægget.
Turen koster 75 kr.
Trop
Troppen mødes på Kråruplund fredag den 29. september klokken 17:00 (afsætning ved rensningsanlægget, Hunseby Strandvej 52, 4930 Maribo). Medbring madpakke til fredag aften.
Vi skal prøve en klassisk divisions turnering, som i gamle dage - for hvilken patrulje er den bedste i divisionen? Der skal dystes på lejrplads, madlavning, spejderfærdigheder og meget andet. Men der bliver også tid til hygge og oplevelser med de andre spejdere. Om aftenen skal vi på natløb.
Troppen sover i telt på lejren og hentes søndag d. 1. oktober kl. 12:00 ved rensningsanlægget.
Turen koster 75 kr.
Klan
Klanen mødes på Kråruplund fredag den 29. september klokken 17:00 (afsætning ved rensningsanlægget, Hunseby Strandvej 52, 4930 Maribo). Medbring madpakke til fredag aften.
Alle klanspejdere bor i telte i deres egen lille lejr, sammen med alle de andre klaner fra divisionen. Fredag aften er der et natevent for klanerne.
Klanen hentes søndag d. 1. oktober kl. 12:00 ved rensningsanlægget.
Turen koster 75 kr.