Telefonbøger

09-06-2017 15:00 til 02-07-2017 14:01

1. Ringkøbing Gruppe

1. Ringkøbing Gruppe

Fællesopgave med uddeling af telefonbøger

Så er det snart tiden for vores årlige omdeling af den ”lille” lokale telefonbog i Området Rindum og Hee.

Det område, vi skal uddele i, svarer til ca. 2200 husstande, så vi har en stor opgave at løse. Der er derfor brug for, at alle spejdere og jer forældre giver en hånd med. Når alle hjælper, bliver opgaven løst på en overkommelig måde.

Telefonbøgerne skal uddeles i ugerne 24 og 25. Hvornår I omdeler i denne periode, sørger I selv for at planlægge.

Har I nogle veje i det område, vi har fået i Rindum og Hee, hvor I gerne vil omdele bøgerne, vil det være en super god ide straks at melde Jer på der. Hvis ruten ikke kan vælges betyder det, at en anden har valgt denne rute før Jer. Så er der helt sikkert en anden rute til Jer.

Hvis man på forhånd har en favoritrute, er det med at være hurtig. Her som i så meget andet gælder, "den, der kommer først til mølle, får først malet"!!

Hører vi ikke fra jer inden 10. juni, tildeler vi jer en rute ud fra, hvad der er tilbage.

Afhentningssted for bøgerne er Brogårdsvænget 40, hvor i selv tager og leverer rest retur inkl. adresselisten, som ligger sammen med bøgerne.

Indtægten for telefonbøgerne er en af gruppens største indtægtskilder, derfor er det meget vigtigt, at alle bakker op om dette projekt. Pengene, vi får ind ved udleveringen, går til det daglige spejderarbejde. Uden en sådan indtægt, kunne vi enten ikke lave så mange forskellige ting, som vi gør, eller også skulle kontingentet sættes kraftigt i vejret.

Vi håber, I vil støtte os ved at hjælpe med uddelingen.

Med spejderhilsen

Solvej Brink


Tilmelding til dette arrangement lukker 07-06-2017 13:51

Hvor

Kjærgaardsvej 10
Rindum
6950 Ringkøbing
Danmark
29803612
leifandersenringk@gmail.com

Tidspunkt

Fra 09-06-2017 15:00
Til 02-07-2017 14:01

Arrangør

1. Ringkøbing Gruppe