Tilmelding til troppens sommerlejr

15-07-2018 09:00 til 22-07-2018 13:00

Johan Rantzau Gruppe

Kære tropsspejdere!

Årets sommerlejr bliver noget helt specielt, da vi skal ud at sejle med Spejderskibet Klitta. En hel uge hvor vi skal bo, spise, sove og ikke mindst sejle og aller mest hygge på et vaskeægte sejlskib.

Vi mødes på Vestervang søndag den 15. juli kl. 9.00, og kører samlet til Årøsund, hvor vi efter planen skal påmønstre kl. 12.30. (Der kan ske ændring af start- og slutsted pga vejrlig eller andre uforudsete hændelser)

Derefter sejler vi syd om fyn, hvor vi dermed for mulighed for at øhoppe.

Efter en uges tid lægger vi til kaj i Aarhus søndag den 22. juli kl. 11.30, hvor vi igen kører samlet mod Aalborg, og lander formodentlig omkring kl. 13.00 ved Vestervang.

Efter tilmeldingsfristens udløb får de tilmeldte udleveret et skema med diverse praktiske og informatoriske spørgsmål, som vi har brug for at vide inden sejladsen. Det UDFYLDTE skema medbringes til det infomøde om turen, vi afholder i begyndelsen af juni. (Dato ikke fastsat endnu!) På mødet vil I få de sidste praktiske detaljer/info og I vil kunne få svar på eventuelle spørgsmål.

Prisen på sommerlejren/togtet er 1750,- kr.

Vi glæder os helt ustyrligt meget til at drage ud på dette fantastiske og enestående eventyr med jer.

Spejderhilsen Anna og Caroline

(Man kan evt læse og se lidt billeder/film om skibet på deres hjemmeside: www.klitta.dk

Pris: 1.750,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 13-05-2018 21:03

Hvor

Aftenvej 1
9220 Aalborg Øst
Danmark
gruppelederjrt@gmail.com

Tidspunkt

Fra 15-07-2018 09:00
Til 22-07-2018 13:00

Arrangør

Johan Rantzau Gruppe