Trawaxa

26-01-2024 19:00 til 27-01-2024 10:00

Rold Skov Division

Ledere, Senior Grenen, Spejder Grenen

Trawaxa - et natløb for tropsspejdere, seniorer, ledere, bestyrelsesmedlemmer og andre voksne tilknyttet jeres gruppe.

Tidsrøveren

I byen Hobro har Borgmesteren bladret alle de gamle historiebøger igennem, og han er slet ikke tilfreds. For hvor er Hobro?! Byen er kendt for Fyrkat og de gamle vikinger, men hvad mere? I al hemmelighed har Borgmesteren taget kontakt til byens særling Timo Tidsrøver, som netop er blevet færdig med en tidsmaskine. ”Nu har vi chancen for at komme mere med i historiebøgerne” tænkte Borgmesteren, og lavede en aftale med Timo Tidsrøver.

Hvis Borgmesteren ville efterlade et par højhælede sko, en boremaskine, en Gameboy og en cykellås, måtte han godt låne tidsmaskinen. Borgmesteren efterlod tingene på sin rejse, og forsøgte at få Hobro mere med i historien … men det gik helt galt. Da han kom tilbage til nutiden, er Timo Tidsrøver blevet Kejser af Norden og alle taler svensk!

Nu beder Borgmesteren spejderne om hjælpe for at få rettet op på det hele.

Kære trop, klan, leder og bestyrelse I inviteres hermed til Trawaxa d. 26 – 27 januar 2024

Løbet vil foregå omkring Hobro og vi starter ved det Røde Pakhus på adressen: Søndre Kajgade 12, 9500 Hobro. Her skal vi også overnatte i en stor ’hal’, så husk passende grej hertil. (liggeunderlag og sovepose, spisegrej og krus)(Oppakning kan blive på overnatningsstedet)

Vi starter 18.30 med præsentation af foropgave. Beskrivelse af opgaven fremsendes senere.

Der vil være morgenmad lørdag med efterfølgende præmieoverrækkelse kl. 09. Herefter siger vi tak for denne gang og tillykke til vinderne. Prisen for deltagelse er 120 kr. pr. person og tilmelding skal ske gruppevis via medlemsservice med gruppenavn

Sidste tilmelding skal ske d. 11. januar 2024 Ps:

I skal medbringe refleksveste til alle i patruljen!

Vi glæder os til at se jer!!

De bedste spejderhilsner

Hobro Gruppe 


Tilmelding til dette arrangement lukker 24-01-2024 23:52

Hvor

Bønfeltvej 25
Astrup
9510 Arden
Danmark

Tidspunkt

Fra 26-01-2024 19:00
Til 27-01-2024 10:00

Arrangør

Rold Skov Division