Træklatreinstruktørkursus Vest 2024
24-08-2024 00:00 til 10-11-2024 00:00
Fjeldgruppen
Kurset kommer til at forløbe over 4 weekender i foråret, hvor vi vil gennemgå det teori og praktik, der skal til for at bestå Dansk Træklatreforenings eksamen, som afholdes den sidste weekend. Det er ikke en forudsætning, at du i forvejen klatrer men god fysisk form, kendskab til træer og klatreudstyr vil hjælpe på dine muligheder for at bestå eksamen, og give dig inspiration til aktiviteter du kan lave hjemme i din gruppe.
På kurset undervises i toprebsklatring, rapelling og førstemands-klatring med sikkerhed som det gennemgående tema. Undervisningen vil veksle mellem praktiske øvelser og teori.
Emner
Toprebsklatring
Rapelling
Førstemandsklatring
Sikkerhed
Udstyr
Forsikringsforhold
Eksamen
Forhåndskrav
Du skal være fyldt 18 år
Skal have min. 8 timers førstehjælpskursus, der ved eksamensdatoen maksimalt må være 2 år gammelt.
Praktiske oplysninger
Registrering som træklatreinstruktør og medlemskab af Dansk Træklatreforening er inkluderet i prisen. Medlemskab af dansk Træklatreforening er dog ikke et krav, hvis man vil lave træklatreaktiviteter med spejdere. Medlemskabet giver mulighed for, at man kan bruge sine kompetencer kommercielt. Det er således frivilligt, om man vil være medlem. For mere om fordele og muligheder ved medlemskab henviser vi til Dansk Træklatreforening.
NB! TIlstrækkelig rutine kan ikke opnås udelukkende ved deltagelse i kurset. Derfor forudsættes en del praktisk og teoretisk hjemmearbejde herunder logning af mindst 20 træer inden eksamen.
Der forudsættes en del hjemmearbejde under kurset og at kompendie og eksamensvejledning er læst til første weekend.
På hjemmesiden www.dansktraeklatreforening.dk kan du hente de nye normer, kompendier mm. for træklatring hos Dansk Træklatreforening
Se også mere på hjemmesiden http://www.klatresamraadet.dk/ under punktet træklatring.
Det anbefales at spejdergruppen efterfølgende anskaffer sig det nødvendige klatreudstyr, så man har mulighed for at lave træklatring i gruppen (vejl. pris: ca. 5.000-8.000 kr).
Pris:
6000,- for medlemmer af et spejderkorps, 7000,- for ikke-medlemmer
Prisen inkluderer mad og materialer under kurset.
Kursusperiode i 2024:
uge 34: 24-25 August
uge 38: 21-22 September
uge 42: 19-20 Oktober
uge 45: 9-10 november
Tilmelding: senest 1. august 2024
Sted: Fredericia
Kontakt til kursusleder
Stefan Nauschütt – tki_vest@fjeldgruppen.dk
OBS! Fjeldgruppens kurser kan ikke betales via Medlemsservice og foregår derfor ikke automatisk.
Betaling for kurset skal ske til Fjeldgruppens konto: Reg.nr.: 5361 og kontonr.: 0246983.
Husk at notere dit navn og kursus i bemærkningsfeltet. Hvis du ikke selv skal betale, bedes du sende mailen videre til din kasserer. Din tilmelding er først endelig registreret, når betaling er modtaget. Har du spørgsmål vedr. betalingen, bedes du kontakte Fjeldgruppens kasserer, Berit Schultz, på kasserer@fjeldgruppen.dk.
Hvis du er DDS'er, så husk at logge ind på Medlemsservice, for at kunne se kurset på din profil.