Trop bootcamp

20-04-2024 10:00 til 20-04-2024 17:00

Frydenborgområdet

Invitation til Bootcamp for Landspatruljeturnering 2024

Kære tropsspejder i Mølleå,

Hvad er det for noget at være spejder? Er det en fritidsinteresse? En følelse? En identitet? En (spejder)sport? Et fællesskab?

Spejder er nok i virkeligheden mange ting, og spejderlivet kan nydes på mange måder. Men lige i år, er det i hvert fald også noget man kan øve sig i; en samling kundskaber og færdigheder, som alle spejdere i hele Danmark hvert år lærer og øver sig på: Madlavning. Lejrslagning. Pionering og knob. Kort og kompas. Patrulje-samarbejde. I maj er der nemlig Landspatruljeturnering på Stevninghus Spejdercenter i Sønderjylland. Turneringen er ligesom Tropsdivi, men her er alle tropspatruljer i landet inviteret til at dyste om titlen som Danmarks allerbedste tropspatrulje. Det skal vi vinde! Derfor inviteres I til Bootcamp (Træningslejr) med divisionen d. 20. april, hvor vi skal træne de ting, vi skal dyste i på Landspatruljeturneringen. Bootcampen vil vare det meste af dagen, men det er uden overnatning, så man kommer hjem og sover. I løbet af dagen vil I komme til at:

● Få mulighed for at snakke om jeres styrker/udfordringer i patruljen

● Få hjælp til at arbejde med udfordringerne

● Lære og træne i forskellige spejderfærdigheder

● Få et indblik i bedømmelse inden for forskellige spejderdiscipliner

Alt sammen så I kan shine MAX en måned efter på Stevninghus. Så tag din patrulje under armen. så I kan forberede jer til at blive landets bedste patrulje, og husk når det kommer til konkurrencer: Viljen til at vinde er vigtig, men viljen til at forberede sig er afgørende. ”Vær beredt!”

Tid: Lørdag d. 20. april, kl 10-17

Sted: Frydenborgvej 23, 3400 Hillerød

Pris: 50 kr

Pris: 50,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 14-04-2024 10:00

Hvor

Frydenborgvej 23
3400 Hillerød
Danmark

Tidspunkt

Fra 20-04-2024 10:00
Til 20-04-2024 17:00

Arrangør

Mølleå Division