TROP Ragnarok

27-02-2026 19:30 til 01-03-2026 11:00

Svaneungerne

Trop i Svaneungerne

Invitation

I anledningen af moster Inghilds 101 års fødselsdag fredag d. 27 februar 2026

Vil det glæde os at se alle venner fra nær og fjern, til en fødselsdagsweekend med en masse af vikingløjer.

Det eneste hun ønsker sig, er en portion bolsjer, fra hver patrulje. Inghild elsker alle bolsjer, uanset smag, farve og form, men der er ekstra point for at være kreativ.

Adressen til fødselsdagsfesten vil blive modtaget ca. en uge før start.
Fødselsdagsfesten starter fra kl. 19.30 Fødselsdagsweekenden slutter søndag d. 1 marts kl. 11.

Vi glæder os til at se jer til en weekend, som står i fødselsdagens tegn.

År og fred Høvding Gunhild

Løbet starter fredag aften med et natløb, hvor I skal gå ca. 8-10 km med egen oppakning, jeres telt vil blive kørt til overnatningsstedet.

Undervejs skal I passe på de røde fjender, som skjuler sig i mørket og kommer frem for at stjæle jeres guld mens I går mellem poster.

Lørdag formiddag er der en frisk aktivitet og til frokost skal I lave lækker mad på trangia! Efter en eftermiddagslur, vil de skøre vikinger, være klar til en masse leg. Lørdag aften får I en lækker omgang varm mad fra det fantastiske køkkenhold og så er der et kort natløb. Søndag morgen vil der være en aktivitet, hvor vi skal bruge vores lattermuskler, inden vi skal til en omgang retssag, hvor patruljen kan vinde eller tabe point gennem retssager. Weekenden slutter af med at vi finder vinderen af årets Ragnarok, som tager vandre-hornet med hjem.

Husk at læse reglerne igennem og se hvad I skal medbringe på weekenden.

Pris for weekenden er 200 kr. pr. person.

Startstedet bliver sendt ud til tropslederne ca. 1 uge før Ragnarok og på vores facebookside Starten ligger i Ege Division og starter fra kl. 19.30 Slutstedet bliver sendt til tropslederen lørdag eftermiddag og på vores facebookside. Afslutningen er kl. 11 og foregår i Ege Division.

Regler for spejdere:

1. Som deltager skal man være tropsspejder, være fyldt 12 år og må ikke være fyldt 17 år ved løbets start. En patrulje skal bestå af 3-6 personer.

2. Hvis en spejder bliver fanget af et overfaldshold, skal resten af patruljen overgive sig

3. Man skal overholde dansk lov og generelt udvise fornuftig og hensynsfuld adfærd

4. Man må aldrig krydse røde linjer eller være i rødskraverede områder på kortet

5. Det er ikke tilladt at forlade et patruljemedlem, med mindre løbsledelsen har givet samtykke til det, eller man kommer til en post, hvor patruljen skal deles op.

6. Det er ikke tilladt at medbringe elektronisk udstyr som f.eks. mobiltelefoner, GPS’er og ure. Se dog pkt. 13

7. Nikotinprodukter, alkohol, euforiserende stoffer og fyrværkeri er strengt forbudt

8. Hele løbet skal foregå til fods. Det er ikke tilladt at tage bus, tog, bil eller cykel, med mindre dette er en del af en post eller aktivitet.

9. Alle spejdere skal bære synligt tørklæde, reflekser samt være i besiddelse af nød-telefonnummer.

10. Man må godt bestikke for at få en fordel.

11. Shorts/bare ben accepteres ikke (løbet er ikke en del af ”shorty-mærket” o.l.).

12. Alle deltagere skal medbringe:

-1. Sygesikringskort

-2. Alm. weekendudstyr, inkl. sovepose og liggeunderlag

-3. Hue og vanter

-4. Reflekser, der bæres synligt uden på tøj/rygsæk

-5. Spisegrej, viskestykke og vandflaske

13. Patruljen skal medbringe:

-1. Telt el. udstyr til bivuak (dette bliver kørt til overnatningsstedet)

-2. Trangia inkl. sprit el. gas (gas anbefales): min. 1 stk. for en patrulje på 3 personer, min. 2 stk. ved 4-6 personer

-3. Køkkengrej

-4. Førstehjælpsgrej

-5. Kompas

-6. 1 stk. mobiltelefon, som ved indtjekning bliver lagt slukket i forseglet kuvert til brug i nødstilfælde

-7. Minimum 2 stk. refleksveste

-8. Foropgave: Fødselsdagsgave til moster Inghild- en portion bolsjer

Regler for overfaldshold:

-1. Det er kun tilladt at visitere en person af samme køn.

-2. Det er ikke tilladt at forlange, at spejderne smider nogen former for undertøj.

-3. Overfaldshold skal tage vejret i betragtning i forbindelse med gennemsøgning af påklædning og rygsække

-4. Det er ikke tilladt at tage spejdere mere end 5 meter væk fra resten af patruljen.

-5. Ved overfald må man maksimalt frarøve en patrulje halvdelen af det guld, der er blevet fundet. Hvis patruljen derimod har kastet guldet fra sig, er dette guld ikke længere patruljens ejendom og et overfaldshold må tage det hele

-6. Deltagere i overfaldshold skal være i røde dragter udover tøjet.

-7. Alle former for mad, slik, drikkevarer og kort må ikke tages fra spejderne, det er dog tilladt for spejderne at bestikke overfaldshold  

Retssagen (Tinget)

Søndag afsluttes løbet med en retssag, hvor alle kan lægge sag an mod alle.

Man kan både vinde og tabe point.

Løbet er før blevet afgjort af en retssag, så vær opmærksom ude på løbet.

-1. Det er muligt at lægge sag an mod alle (også hjælpere) for at bryde løbets regler, eller hvis der er noget man finder unfair eller forkert.

-2. Man stiller et krav mod den, man vil lægge sag an imod. Kravet kan max være 1000 guld, og beløbet skal godkendes af rettens dommer, som tager højde for sagens karakter.

-3. Hvis man taber sagen, skal man betale halvdelen af det krævede beløb til anklagede. Hvis man vinder sagen, skal den anklagede betale hele beløbet til én.

-4. Den tabende part skal betale 100 guld i sagsomkostninger til Tinget.

-5. En part kan ikke anklages mere end én gang for den samme ting. 

Pris: 200,00
Samlet antal pladser: 6
Ledige pladser: 6

Deltager


Jeg giver samtykke til, at min spejdergruppe og landsorganisationen må bruge billeder af mig eller mit barn, som er taget på møder, ture, lejre, kurser og arrangementer i spejderregi, i Det Danske Spejderkorps’ trykte og digitale medlemskommunikation som fx medlemsblade og sociale medier.


Jeg giver yderligere samtykke til, at min spejdergruppe må bruge billeder af mig eller mit barn, som er taget på møder, ture, lejre, kurser og arrangementer i spejderregi, i min gruppes markedsføring af foreningen målrettet eksterne på trykte og digitale medier samt i reklamer.


Spørgsmål

Har du nogen madhensyn eller allergier? *


Har du nogen medicinske forhold eller begrænsninger? *

Hvor

Klintevej 8C
3600 Frederikssund
Danmark
+4520127206
svaneungerne@os1.dk

Tidspunkt

Fra 27-02-2026 19:30
Til 01-03-2026 11:00

Arrangør

Svaneungerne