TROP - Sølvøkseløb
10-11-2018 16:01 til 11-11-2018 12:00
Ans Søpark
Trop i Waingunga-Stammen
Kære Tropsspejdere i Steen Blicher Division
Da det er et punkt i spejderloven, at man skal finde sin egen tro og respektere andres, vil vi gerne fortælle jer om vores. Vi er en sekt, som tilbeder den almægtige guldfisk Zwar.
Broderskabet er en meget alvorlig og seriøs slægt, der ikke tolererer forrædere og folk, som ikke adlyder vores ordensregler. Med det, skal der også lige nævnes, at vi bestemt ikke bryder os om Blatt-folket. Det er et modbydeligt folk, der i årtier har prøvet at forhindre vores ofringer og ritualer, til ære for Zwar. Vi skal derfor være yderst meget på vagt – da de kan finde på at afbryde og jagte os.
Vi inviterer jer hermed til en andagt, så I kan slutte jer til os. I kan møde os d. 10. november kl. 16.00 ved Ans natur- og idrætscenter.
Venlig hilsen
Broderskabet
Praktiske informationer om Sølvøkseløbet:
Start: 10.11.18 kl. 16.00, Ans Søpark 30, 8643 Silkeborg.
Slut: 11.11.18 kl. 12.00, ledere oplyser om afhentningsstedet.
Forældre, der gerne vil overvære præmieoverrækkelsen, kan møde op kl. 11.30.
Prisen for dette fantastiske Sølvøkseløb er kr. 125,00 kr. pr. spejder.
Medbring:
Almindeligt spejderudstyr + ting til madlavning og overnatning
En hvid forlygte og en rød baglygte
Refleksvest til alle i patruljen
Nødtelefoner - andre SKAL blive hjemme
Et armbåndsur til at orientere sig om tiden
Lange bukser SKAL medbringes uanset om man er ved at tage shorty, viking osv. Førstehjælpsgrej
3 Coladåser af 0,33 liter
Trangia og madgrej (skærebræt, knive e.c.t.)
Bestik pose
Plastik poser til beskidt køkken grej
Foropgave:
Et relikvie (en religiøs genstand) til ritualer
- Det skal kunne bruges i en rituel sammenhæng
- I skal lave ét pr. patrulje
- Størrelsen skal være ca. 10*20*30 cm. Husk I skal selv slæbe på den.