Trop sommerlejr Bornholm
30-06-2018 14:00 til 08-07-2018 12:00
De Vilde Svaner - Nivå
Trop
Lørdag den 30. juni til søndag den 8. juli 2018
Vi skal til
Bornholm på Spejdercenteret Rømeregård Årsballe Rømeregårdsvej
54 3700
Rønne
- Der er bålplads og brænde.
- Der er andre spejder
- Der er spejderaktiviteter - se www.roemeregaard.dk
- Der er skov og natur lige i nærheden.
Vi har valgt at tage med vores cykler via via Køge da det er blevet meget besværligt at tage via Sverige. Sidste gang (2011) skulle vi i øvrigt også bruge en hel og en halv nat da vi ellers ikke kunne få pladsbilletter som gruppe.
MØDESTED
Vi mødes lørdag den 30. juni 2018 kl 14:00 i hytten på Møllevej i Nivå.
Her tjekker vi oppakning og cykler samt fordeler fællesudstyr mellem os. Vi spiser fælles aftensmad i hytten og tager til Køge færgehavn (med tog) så vi er der ca kl 23:00 [ alternativt med forældretransport hvis der er frivillige til det :-) ] Færgen sejler 00:30 og er i Rønne kl 06:00, hvorefter vi cykler op til Rømeregård ved Årsballe - ca 15 km.
HJEMKOMST
Hjemturen er lørdag den 7, juli hvor vi kommer meget sent hjem - faktisk lidt over midnat søndag den 8. juli med tog fra Køge [ alternativt med forældretransport hvis der er frivillige til det J ]
- og enten overnatter vi ved hytten eller også aftaler vi at mødes vi igen i hytten den 8. juli og ordner vores udstyr, så det ikke bliver ødelagt hen over sommeren.
SÆRLIGE KRAVMan skal af sikkerhedsmæssige grunde oplyse kontaktoplysninger til forældre/pårørende (via tilmeldingen på hjemmesiden)
For troppen gælder det at man ved tilmelding accepterer at spejderen kan hjemsendes for forældrenes regning hvis hun eller han bliver syg eller opfører sig på en måde lederne ikke finder acceptabel. Til uacceptabel opførsel hører indtagelse af alkohol eller narkotika, vold eller særlig farlig eller stødende adfærd. Det er reelt den eneste sanktionsmulighed vi har. Lederne kan dog vælge at give advarsler først.
Også derfor skal vi have telefonnumre til forældrene og hvor forældrene er under sommerlejren. Hvis forældrene er bortrejst skal en alternativ "afleveringsadresse" opgives.
Vi håber og regner selvfølgelig ikke med at dette bliver aktuelt, men vi har faktisk nogle gange oplevet at vi har haft spejdere der er blevet syge, og hvor vi ikke har kunnet komme i kontakt med forældrene. Vi har også mindst en gang været lige ved at hjemsende en spejder, men klarede den med en samtale.
ABSOLUT KRAV:
Godt humør og spejderånd <|:-)
spejderhilsen
Jens Ishøy Prehn & Karsten R. Møller
Ledige pladser: 6