Troppen - tur - Timewinder

17-05-2024 16:30 til 20-05-2024 17:00

Grønnessegaard gods

Trop i Yggdrasil Gruppe

I tillæg til tidligere udsendte infomail : Troppen - tur - Timewinder (yggdrasilgruppe.dk) følger her årets håndbog (vedhæftet).

Håndbogen er et digert værk med alskens informationer om f.eks program, lejropbygning, regler for flaghejsning mv. Bogen udleveres i fysisk form på TimeWinder, men det kan være godt at have orienteret sig i den inden.


Patruljer: vi beklager at vi bliver nødt til at lave de tidligere udmeldte patruljer om efter ønske fra Staben (dem der planlægger TimeWinder), således at alle spejdere, der var afsted på TimeWinder sidste år kommer i patrulje sammen og alle dem der er med for første gang, kommer i patrulje sammen. Dette for at kunne bedømme til klasse-prøverne.

Patrulje 88: Magne, Bøltorn, Tjasse, Gang, Vidar og Heidrun

Patrulje 29: Vile, Disa, Lyn, Fjalar og Uror  


____________

Kære Tropsspejdere og familie

Tidsmaskinen er indstillet, året er 1944 og vi skal i tjeneste i Spejdernes Hjælpekorps. 

Herunder følger en del detaljer og vigtige spørgsmål, så vi opforder til I læser mailen grundigt.

Tak til de forældre, der har meldt sig til at hente og bringe (I står nævnt under afrejse og hjemrejse). Vi mangler flere til at hente, da vi er 12 deltagere plus grej, der skal tilbage til byen igen. Skriv en sms til Urd på 30833899, hvis I har mulighed for at hjælpe. Hvis der ikke er nok plads I bilerne, vil nogle rejse hjem med det offentlige.

At deltage i spejderlejr på en nostalgifestival betyder, at vi er en del af den levende udstilling, derfor vil vi henstille til, at I gør jeres bedste for at passe ind og i videst muligt omfang bærer påklædning i "gammel" stil og gamle materialer såsom bomuld, hør og uld og undgår pangfarver. Pakkelisten ses længe nede og vi kan afsløre, at neglebørsten er yderst vigtig at huske.

Spejderprøver:

Under lejren vil det være muligt at aflægge spejderprøver, Spejderne skal melde tilbage til Urd (sms eller Slack) hvilken prøve de ønsker at tage senest 8. maj

2.Klasseprøven (

se link

)

1. Klasseprøven (

se link

)


Pakkeliste:

Spejderens Uniform: 

Hovedbeklædning:

-  Vi ser gerne tropsspejdere iklædt spejderhat eller baskerhue. 

-  I alle tilfælde er hovedbeklædning kun til udendørs brug.

Benklæder:

- I dagtimerne går alle spejdere i korte bukser, der i videst muligt omfang slutter over knæene. 

- Piger/kvinder må gerne bære nederdel i samme længde. Drenge/mænd kan bære kilt. - I aftentimerne kan der bæres lange benklæder. 

Strømper/Sokker og Fodtøj:

- Vi ser gerne, at alle bærer knæstrømper / lange sokker.

- Vi ser gerne, at man i videst muligt omfang undgår syntetisk udseende fodtøj med stærke farver. Gummistøvler ses gerne i vådt føre.

Endvidere:

1 Tæppe eller sovepose 

1 Liggeunderlag 

1 varm trøje

3 Sæt undertøj 

1 Par benklæder. 

3 Par strømper. 

3 lommetørklæder.

 l Par solide sko eller støvler 

1 pose med spisegrej: 2 tallerkener, ske, kniv, gaffel, krus og viskestykke 

1 Toilet pose: sæbe i hylster, kam, tandbørste, spejl, håndklæde, ørepropper

1 pose med reparationsgrej: synål og stoppenål, garn, sytråd og knapper. 

1 Regntøj Fordelt i lommerne: Papir, blyant, førstehjælpsgrej, lommelygte og fotografiapparat. 

1 Sangbog 

1 Æske tændstikker 

1 Knobtov 

1 kniv


Madpakke:

Husk en god solid madpakke, der holder jer mætte til lørdag morgen. Vi spiser først, når vi har slået telte op, så spis evt også noget hjemmefra inden afgang. 


Afgang: 

Vi mødes ved hytten på Mariendalsvej 74, fredag den 17. maj kl 16.30

Forældre til: Gang, Vidar, Magne, Bøltorn, Uror kører de 12 deltagere samt grej I form af rygsække, telte og udstyr.


Sådan finder I Timewinder:

Kør ad Amtsvejen, rute 16, mellem Frederiksværk og Hundested.

Følg skiltene til TimeWinder, så kommer du direkte til træffet.

Bemærk: Følg skiltningen. 

Adressen du skal finde er:

Amtsvejen 280 

3390 Hundested


Hjemrejse:

Mandag den 20. maj vil vi gerne afhentes kl 16 og køres til hytten på Mariendalsvej

Forældre til Vidar, Uror og Tjasse har meldt sig til at hente. 


Vi glæder os meget til at komme afsted

Ulfrun og Urd


*********

Kom på vores rejse tilbage i tiden til besættelsen i 1944 og vær en del de seje spejdere i tjeneste hos Spejdernes Hjælpekorps

På vores rejse bliver I introduceret til Hjælpekorpsets Basistræningen, så I kan komme på spændende spejdermissioner i de 4 tjenestegrene som udgør det gamle beredskabsmærke.

I By kendskab/Orientering

II: Nødhjælp/Førstehjælp/Panik

III: Ordonnans/Signalering

IV: Luftværn   

Til dem som vil sætte baren højt og som vil udfordres kan tage vores seje klasseprøver, hvor man har øvet og trænet hjemmefra og kan aflægge prøve lejren under basistræningen.

Sted:

Grønnessegaard gods ved Hundested hvor lejren ligger i nostalgifestivalen Timewinder.
 

Pris:

Delvis egenbetaling på 350kr plus transport

Forældrehjælp:

Vi har brug for hjælp til at transportere spejdere og grej til og fra Grønnesse gods


Tilmelding til dette arrangement lukker 25-02-2024 22:00

Hvor

--Grønnessegaard gods--

Tidspunkt

Fra 17-05-2024 16:30
Til 20-05-2024 17:00

Arrangør

Yggdrasil Gruppe